Min tid på kontanthjælp og lidt om altanen

Der sker ikke så meget på min altan, jeg har simpelthen ikke haft lyst. Jeg har håbet på at få en mindre lejlighed og dermed en mindre altan. Men jeg må nu konstatere at det ikke bliver her i sommer det lykkes, der er simpelthen ingen, der fraflytter de lejligheder jeg har lagt billet ind på.

Samtidig er jeg røget på kontanthjælp og det er virkelig ingen svir, man kan overleve men heller ikke mere. Man skal så gøre nytte for sine penge, så jeg har været afsted fra 8 - 14 hver dag i 3 måneder, for at lave nogen nyttige opgaver, som nogen kloge hoveder har udtænkt. Her i kommunen, er det at male bænkene på skolerne, at køre rundt til alle kommunens institutioner og spritte håndtag af (en tur til hver af de første 4 dage i ugen og så forfra igen ugen efter) og at ordne haveareal på et botilbud for unge mennesker.
Tiden hvor man effektivt kan søge job blev hermed noget indskrænket, hvilket jeg syntes gik noget ud over kvaliteten af ansøgningerne, der blev sendt afsted i den periode.
Nu er tiden igen min egen, jeg har søgt ind på uddannelse og krydser fingre for at komme ind. Jeg vil hellere på SU med muligheden for at blive klogere, og dermed øge mine jobmuligheder.

Det var nok et lille surt opstød, men det at stå i stampe og ikke føle der sker noget, det dræner en for energi og kreativitet.

Nu begynder jeg at kunne se fremad igen, ingen arbejdsgiver har villet give mig en chance for at få erfaring, så nu vælger jeg at bygge ovenpå og blive klogere og dygtigere.
Jeg kan mærke at det bliver godt for mig.

Brumbassen kan ikke flyve men ingen har fortalt den det,så derfor gør den det.  Jeg blir ikke yngre, men jeg er ikke for gammel til at lære nyt.

Jeg har dog fået sået lidt morgenfruer, tallerkensmækker og lakridstagetes, alt fra før jeg indsamlede i mine krukker sidste år. Så nu ser jeg frem til lidt farver på altanen alligevel.
Nogen frø har overvintret i jorden, så de første tallerkensmækker springer ud her i løbet af weekenden.