torsdag den 30. juli 2020

Syet sommertøj til drengene

Indtil nu har der været 3 sammenfoldede vattæpper i bunden af weekend-sengen,  når Njord har overnattet, men det skulle simpelthen være slut nu, syntes jeg og i Stof og Stil kunne jeg få en til 149 kr.
Så jeg tog en tur til Roskilde efter en madras, men som de fleste ved, kan man jo ikke tage i Stof og Stil, uden at komme hjem med en del mere end planlagt. (det er lidt ligesom at tage i IKEA).

Så jeg fandt lidt bomuldsjersey med sommermotiver til drengene. Så jeg har fået syet lidt bukser.

Et enkelt par til Freyr, (der er jo ret mange i str 74 at arve fra Njord). Men af det stk. med is, passede lige til at de begge kunne få et par bukser.


                                 

Njord bruger str. 92 lidt endnu, det er osse den største størrelse der er i mit minikrea-mønster. Så nu skal der findes et nyt mønster, men de fleste mønstre fra størrelse 98 og op, skal der både elastik og snor i, mon man kan undlade snoren ?  det vil jeg meget gerne, da jeg synes det er mega upraktisk.


Jeg faldt bare pladask for dette hajmønstrede stof, og købte en hel meter, så jeg har fået både et par bukser og en bluse ud af det, der er stof tilbage så måske skal Freyr osse have et sæt, men mon det er for kikset med ens tøj til de to. Mine piger synes det var, da de var små, det har de ihvetttilfælde givet udtryk for når de har set billede fra dengang.
Men må jo høre hvad Amalie siger, nu hvor hun selv er mor til to.




Jeg fandt noget stribet ribstof, men tænkte ikke lige på at købe ensfarvet jersey, så det blev til en sommer t-shirt til Njord, der var lige nok.


Så må det gerne blive ordentlig sommer, for det er godt nok træls det her blæst, regn og lave temperaturer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar