Der var sørme gevinst

I sidste uge kom jeg hjem til en pakke, min første reaktion var "jeg har da ikke bestilt noget!", da jeg så så at der stod Skovhuus-strik, tænkte jeg igen "jeg har ikke bestilt garn".

Så jeg skyndte mig at åbne pakken og så viste det sig at jeg havde vundet en konkurrence i Femina, en strik-jakke fra firmaet Skovhuus-strik.  Jaaa og jeg havde glemt alt om, at jeg havde deltaget.
Mon ikke vi alle har det med at deltage i de der sms-konkurrencer, for derefter at glemme alt om det.

Her er jeg så med min fine ternede topmoderne jakke med 3/4 ærmer

Men uh nu bliver jeg jo nødt til at have nye sorte bukser og en langærmet bluse, der passer i farven må der vist også til.

En lille tur i skoven

For et par weekender siden havde vi vores årlige familiesammenkomst, i år i det jyske hos min bror og mine forældre, med camping på matriklen. Jeg havde dog været så heldig at få lov at låne niecens værelse og seng og det var jeg meget taknemmelig for.
Lørdag kørte vi i skoven eller plantagen som det hedder. Denne er for nogen år siden købt af nogen private, så der var nogen restriktioner på hvor vi måtte færdes. Men det gjorde ikke det store, min far og store niece havde lavet nogen poster, hvor vi blev udfordret i bl.a. styltegang og  trillebørs ringridning.
Ved parkeringspladsen var der bygget en stor legeplads udformet som en myre og rundt omkring på bænke og borde her var der små sætninger, som fortalte om myrerne og deres liv, en hyggelig måde at lære noget nyt.
Lidt derfra var der bygget et udsigtstårn og det skulle jeg selvfølgelig op i toppen af. Efter endt orienterings"løb" fik jeg lokket min svigersøn med op af alle trapperne, den eneste betingelse fra ham var at vi gik helt op i spidsen. Det sidste stykke foregik på stiger, men op kom vi og vi var begge forpustede, da vi nåede op.

Da vi havde fantastisk vejr var udsigten ekstra flot, da der var helt klart og langt udsyn hele vejen rundt.

 

Trætoppene taget ud af et glughul oppe i spidsen af tårnet.

Lyngen, stod lige på spring mod nord, skønt lilla skær.

Mod nordvest

'

Mod øst, står træerne tæt.

Mod syd og P-pladsen

Hvis nogen i det vestjyske skulle have lyst til at se dette område, så hedder det Klelund Dyrehave.

Den har vist lært det

Cliviaen blomstrer stadig, men nu har den vist forstået at der skal stilk på, så nu kan de springe ordentligt ud og ikke være presset som for nogen uger siden.

Sådan her kan jeg godt lide orange, den er da smuk.
Men er der ikke noget med at den skal højere op den stilk, så den danner en krone ?

London den første uge i juli part 1

Sommerferien ligger nu en del uger tilbage i tiden, men den er ikke gået i glemmebogen og nu vil jeg begynde en lille serie af indlæg med indtryk fra Sofies og min uge i London.

En uges tid før vi skulle afsted skulle vi j o lige finde ud af hvordan vi kom fra Gatwick lufthavn og frem til vores hotel. Andre mennesker undersøger nok sådan noget samtidig med at de bestiller rejsen, men ikke os. ha ha. Nå men Gatwick ligger jo syd for London og vores hotel lå nord-øst for centrum. Vi fandt ud af at det tog 40 min fra hotellet og ind til Oxford Street, altså det samme som det tager her hjemmefra til vi står på Strøget i København.
Stationen hedder Newbury Park og derfra havde vi måske 200 meter til hotellet.

 Ved ankomsten til Gatwick, blev vi mødt af disse to kæmpe billeder af Dronning Elisabeth, lavet som collage af fotos af almindelige mennesker, så smukt synes jeg.

Aften billeder af hotellet, indgangspartiet til venstre, og bagsiden med en døgnåben Mark og Spencer benzintank, hvor vi handlede sandwich og drikkevarer, når vi manglede lidt om aftenen. Bagved os lå Mac Donalds hvor vi spiste den første aften. Vi ankom i 30 graders varme, så vi orkede ikke at bevæge os nogen steder hen.

Udsigten fra værelset, til venstre den før omtalte tankstation, bag træerne Mc D og til højre ToysR'us
Ikke vildt flot men vi var jo i "provinsen".

Udsigten fra lobbyen (der hvor elevatoren var) ind mod London City. Så smukt, ingen udsigt til høje huse.

Her boede vi og hele ugen havde vi selskab af The Salvation Army (Frelsens Hær), der afholdt international kongres i byen. Vi var der ovre mens der var Wimbledon, men det var nærmest umuligt at finde ud af hvordan det gik med Wosniaki, da det kun var de britiske tennisspillere, der blev nævnt i tv og i gratis-aviserne.
De aftner hvor vi kom hjem sent, mødte vi en lille ræv, den var så sød og stoppede og kiggede på os, på samme måde som de vilde katte gør herhjemme. En fantastisk oplevelse.

Nye blomster i stuen

Det kan gå helt galt når man tager i IKEA, jeg skulle bare ind efter 2 store hvide urtepotte-skjulere, men det endte jo med at blive meget mere end dem. Jeg endte med en stor plante, en lille palme og 3 orkideer og det skulle jeg have med i toget, ak ja.
Men hjem kom jeg og det endda uden at knække mere end den ene stængel, den står så bare i en lille vase. Sådan som det var almindeligt at have orkideer, da jeg var barn.

Her i weekenden opdagede jeg at der var noget, der tittede frem i bunden af min Clivia, først troede jeg at nogen havde placeret noget foldet papir mellem bladende. Men til min store overraskelse var det blomster, men noget har planten misforstået, for stængelen har den glemt.
Måske kommer stængelen senere, men det er da vist lidt omvendt.

Altanen, det gror lystigt og snart skal der høstes

Der går temmelig meget vand til at passe altanen i øjeblikket, tomaterne kræver sit for at blive røde og store. I det hele taget er der stadig god vækst derude, undtagen hos kartoflerne, som er helt visnet ned.
Men her kommer der lige lidt billedspam, taget på en søndag (i dag) med dejlig solskinsvejr.

Tomat-planterne er skudt godt i vejret og tomaterne er så småt begyndt at rødme

Krydderurterne i den grønne kasse, kræver meget vand og der spreder sig en skøn duft af timian og rosmarin når der vandes
Ærterne i baggrunden er endelig begyndt at sætte bælge, men alt er jo bagud på altanen, da jeg kom sent igang pga den kolde vind.

I den ene ende af denne kasse, blomstrer morgenfruerne og i den anden ende kæmper Squashen for livet og jeg tør ikke rigtig tro på at den kommer til at bære frugt.

Hængepilen trænger til mere plads og meget vand, så den kommer med til Jylland, næste gang min mor er herover. Salaten nåede vi ikke at spise, så nu udgør den et festligt indslag, sådan som den sætter blomster stængel til.

Til sidst men ikke mindst er der mine løg, der snart skal høstes og hænges til tørre. Spinaten kan lige anes, men det bliver vist ikke det store udbytte, jeg får af den.

Men som det ses kommer jeg da til at høste okay derude fra i år. Men jeg følger med i tv-programmerne om byhaver og kan se at det jeg har gang i på min altan, er i meget lille målestok i fht. hvad man kan dyrke på en altan. Så måske skal jeg omtænke altanen til næste år. Men det har jeg jo så lige et halvt år til at gennemtænke og så må vi se.

Hvordan man drukner en bog

Nu har jeg været tilbage på pinden i 2 uger, det betyder også længere transporttid og mere tid til at læse. Sidste weekend havde jeg købt et par bøger i Føtex for 100 kr. Selvom jeg burde støtte den boghandel hvor min datter arbejder. Men heldigvis lod jeg pengepungen bestemme denne gang.
Mandag puttede jeg bogen i rygsækken, sammen med min drikkedunk fyldt med vand. Men jeg havde ikke lukket den ordentlig, det opdagede jeg om eftermiddagen, da jeg stod med en drivvåd bog.
Det var ikke "Vi de druknede" af Carsten Jensen, det ville ellers have været meget symbolsk, men "Hvor blev du af Bernadette" af Maria Semple.
Så den blev lagt til tørre i vinduet nede på arbejde og så måtte jeg ellers læse i en våd bog på vejen hjem. Her hjemme gik jeg så igang med føntørreren, solskin og radiator, men hele ugen har jeg læst i den våde bog.

Den er stadig ikke helt tør, men nu er den læst færdig ;-)

Som det ses på billedet er ryggen ikke bred nok mere, så meget har papiret ændret struktur af al det vand.
Men til den pris, synes jeg det er tilladt at smide bogen ud. Men det er super ærgerligt, for det er en god bog