tirsdag den 7. februar 2017

C-vitaminer mod forkølelse

Begge mine piger og den ene svigersøn er i øjeblikket hærget af sygdom, ondt i hals og megen hosten, men jeg er foreløbig sluppet.
Jeg har taget ekstra c-vitaminer hele vinteren sammen med en multivitamin. Der udover har jeg fra årets start, presset saft af 3 appelsiner og drukket hver dag. Det tror jeg indtil videre har hjulpet mig.


Men det er et råd jeg engang har fået af min tante, ekstra C-vitaminer holder dig fra forkølelser. Så det prøver jeg at huske.
Nu må vi så se om det holder, med de hostende døtre jeg har og som jeg jo er sammen med trods sygdom.

lørdag den 4. februar 2017

Så kom der lige en vampyr til verden

Jeg og ikke mindst mine døtre er faldet pladask for Lalylala's univers, og alle hendes hækleopskrifter findes på dansk og de er meget gennemarbejdede. De kan varmt anbefales. 😍

Denne gang var det Vampyren Vlad, der kom på og af hæklenålen. Han flytter med Sofie, så han ikke skal fylde op på sofaen her hos mig.





Det melerede garn er fra Søstrene grene, det giver et meget fint spil til den sorte kappe. I opskriften er kappen grå og kroppen sort. 







søndag den 29. januar 2017

Jeg ville ikke, men kom til det alligevel

Jeg skulle bare have et ngl. sort bomuldsgarn, men der var garnudsalg. Det gik godt nok i første omgang jeg kiggede bare, for jeg havde jo ikke brug for noget vel !😄
Hjemme igen med bomuldsgarnet, gav jeg mig til at kigge i mine opskrifter, for der var jo lige det der garn, der ville være flot til en lang cardigan og så var der osse lige det garn, der ville passe til nogen af de småtings opskrifter jeg har. Åh nej, ja i kan jo næsten regne ud hvor det bar hen ikke ?

Så lørdag gik jeg derop, for nu skulle der købes ind og det blev der


15 ngl. til den cardigan og 12 ngl i diverse farver til strømpe og andet småt.  Der skulle gerne være til 6 projekter, så nu kribler det efter at komme igang. Men jeg har lige en lille hund, der skal være færdig først.😏

Selvforkælelse

Jeg har været til tandlæge et par gange i år, et lille hul, kom til at betyde at der skulle en krone på en tand, det er øv for opsparingen, men godt at jeg havde pengene.
Men tandlæge er jo lig med en tur til København og det er jo helt fint.
Der kommer altid blomster med hjem, sidst købte jeg et mega bundt tulipaner


De blev så fordelt i 3 vaser, som jeg har stående i stuen, det lyser så dejligt op.




og så var jeg lige indenom i Magasin og købe mine absolut favorit vingummi (billigere der end herude i provinsen, jeg sparer 5 kr. pr. bøtte)


Grape med vanille, sådan 2 tern er bar nydelse


onsdag den 25. januar 2017

Musik oplevelse Tivoli

Ja det er uden for sæsonen og det var ikke helt fredags rock i Tivoli, men i fredags var vi i Tivolis koncertsal og opleve "Best of Musical Star Nights", at det var en tysk produktion var forbigået min opmærksomhed, da jeg bestilte billetter til Sofie og mig før jul. Det var Sofies julegave denne jul. Det er jo ikke så nemt at finde på gaver til de store børn.




Det var først da hun stod med programmet og det var på tysk, at vi tænkte oh oh, men heldigvis sang de på engelsk, undtagen selvfølgelig sangene fra de tre tyske musicals, (som vi slet ikke kendte).

Ellers var der sange fra Cats, Løvernes Konge, West side story, Mary Poppins, Les Miserables, The Rocky Horror Show, Skønheden og Uhyret, Jekyll og Hyde, My fair lady, Tommy, Hairspray, Mamma Mia, Phantom, Dirty Dancing, Chicago, Wicked, Cabaret og der blev sluttet af med We will rock you.
De  tyske var Ich war noch niemals in New York (bygget op på Udo Jürgens hit, som man kender hvs man så hitparade fra tysk tv i 70'erne), Tanz der Vampire og Die wahre geschichte der Sissi.

I alt 2 timer med fuld knald på, kostumer, sang, musik og dans. Vi var godt underholdt. Desværre havde rigtig mange af sangerne svært ved at overdøve musikken, det var synd, for det var ikke dårlige sangere.

Man blev ledt gennem tivolis stier ved hjælp af plastbånd, der sørgede for at vi ikke forvildede os ud i selve haven og blev væk. Der var stadig tændte juletræer og masser af lys, så det var ret så hyggeligt. Selv om vi måtte gå i stime, da det var slut og vi skulle ud af haven igen.


 Det var dog ikke al belysning, der var blevet vedligeholdt, bl.a. var Nimb noget halveret


 Disse vandkunst foran Glassalen var rigtig flotte, i deres stærke farver.


Det japanske tårn var helt tændt og det er altså flot. Her kan man også se plaststrimlen, der holdt os på rette vej.


Vi havde lige tid til at købe lidt at drikke til togturen hjem, inden toget kørte fra Hovedbanen. Et stks Mango/ananas smothie til mig og en jordbær milkshake til Sofie. Behøver jeg sige vi havde en hyggelig aften ?


tirsdag den 24. januar 2017

Årets nytårs gåtur i Roskilde

Det er ved at være en tradition, det er 3. gang,  at vi går en tur i januar, med Roskilde Strength Club, i år var det den 14.januar og der dukkede omkring 25 personer op til start kl. 11.
Sidste år lå der sne og solen skinnede, i år var det vindstille og flot solskinsvejr.

Turen gik igen i år ned om Roskilde Havn, langs fjorden forbi Skt. Hans og ud til Boserupskoven, gennem skoven, ud over en mark og af vejen forbi Skt. hans igen og tilbage til byen. Som det ses på kortet.
Ca. 9 km. i friskt tempo, det var en tur der tog os omkring 2 timer at gennemføre. Det er meget hyggeligt og vi får snakket en masse.



Her får i lige lidt stemningsbilleder


Fjorden med Risøs vindmøller i baggrunden


Ind over byen mod øst


Ud mod Boserupskov


 Flere steder måtte vi ud i en omgang gåsegang 😊 og passe på is


Vi afsluttede på INSP, (der holder til på det gamle slagteri), hvor der blev varmet suppe til os, som en af arrangørernes mor havde lavet.der var lavet 18 liter kartoffel/selleri-suppe, så der var nok til alle. Og uhm som den smagte 😋 og det var lige hvad vi trængte til på det tidspunkt.

Hjemme igen, skulle Sofie og jeg lige hen og handle og mens vi var der, begyndte det at sne med de vildeste store julefnug, men de forsvandt heldigvis lige så hurtigt igen. Men det var godt nok en kontrast til det fine vejr det havde været hele dagen.

fredag den 13. januar 2017

Strømper til mig selv

Så fik jeg brugt 1½ ngl. af det svagt rosa strømpegarn med kashmir. Et par strømper til mig selv i mønsterstrik



Opskriften er fra knitty.com, og hedder Spring forward socks - Summer 2008, jeg printede den ud i 2009 og jeg har strikket dem før. Denne gang fulgte jeg dog opskriften helt. Så jeg fik den der ribagtige hælkappe. Den fremkommer ved at man på retpinden strikker 1 drejet ret og 1 løs af hele vejen hen og så strikker vrang på vrang siden. Det giver en meget tæt og tyk hæl.



Så nu er jeg klar til sofahygge på sådan en fredag aften.


God weekend til jer allesammen.