søndag den 30. januar 2011

Godt man ikke skal gå ned på udstyr

Ældste skulle til fødselsdag hos en veninde, og veninden havde sagt "du må godt være kreativ".
Og så malede hun dette billede



Hun gider ikke tegne og male. Men så en gang imellem (et par gange om året), så får hun en ide, og så sker der noget.
Godt hendes mor altid sørger for at der forefindes lærreder i diverse størrelser i vores kælder. Så ingen bliver stoppet pga manglende materialer, når ideerne opstår.

lørdag den 29. januar 2011

Himlen var så rød


Uhh ha hvor det så koldt ud da solen gik ned i dag, godt husene er hule og at fjernvarmen fungerer.
God lørdag aften til jer

Der er så meget kvinder ikke forstår

nogen gange, når der er sport i tv, kan man godt nogen gange tænke om kommentatorerne at "det sagde han bare ikke".
Det er ikke fordi jeg er specielt sport-ignorent, opvokset som jeg er med lørdagssport, og engelske ligakampe. Kæreste med sportsidiot gennem 30 år, jo jo jeg ved nok hvad det handler om.

Men efter at have set og moret mig over danske spils reklamer, er jeg virkelig begyndt at lytte til hvad det er kommentatorerne siger og det er nogen skrækkelige billeder man kan danne sig i sit ustyrlige hoved ;-)

F.eks. helt aktuelt, semifinalerne i går

Sverige - FrankrigSpillerne har nogen pæne håndled og kort efter blev de taget bagfra, ja jeg ved nu ikke helt hvad man skal tænke om det.

Danmark - Spanien : Da kampen var slut, Wilbeck har armene over vejret, jeg prøvede men hvordan gør man det

Oh ja mine døtre og jeg morer os meget over kommentatorerne,nogen gange så meget at manden ryster på hovedet og tysser blidt af/på os.

fredag den 28. januar 2011

LIdt arm eller halspynt

har jeg fået kreeret her til formiddag, her vist på min arm i solskin ;-)


Den sort-hvide er kun til armen, mens de 2 andre kan bruges alt efter hvad mine lyster er.

Den ene er lavet med opvarmede hama-perler, som jeg snart har set flere steder  rundt omkring i blogland.
Og det er helt klart ikke sidste gang jeg bruger den metode, trods det tålmodighedsarbejde, der er med at få dem stillet på højkant på bagepladen. Men med det resultat ja så klare man også det.


Flot fredag

Det er s..... koldt, men solen skinner og alt tyder på en fantastisk fredag.

Billederne blev taget for en time siden, nu er solen helt fremme og himlen er blå.


Kan i alle have en dejlig fredag ;-)

onsdag den 26. januar 2011

Hvor var det nu lige det var forår ?

Så er det lige man vågner op til snevejr, Guiomar syntes det var fantastisk, hun havde ikke set sne i 8 år, men vi andre, ja det var da så som så med den begejstring. Men heldigt nok at den kom inden de returnere til Spanien i morgen. ;-)

haven i formiddag, hold da op det var trist !

Haven nu her kl 14, sikke solen skinner ;-)

(palmen står i vindueskarmen)

Men her i eftermiddag er det straks nemmere at tro på at foråret er lige rundt om hjørnet, sikke meget solen betyder for os og vores humør.

Da Guiomar kom hjem her til aften, meddelte hun at hun var træt af sne. Så en dag med sne var nok ;-D godt hun ikke kom en måned tidligere.

tirsdag den 25. januar 2011

Spansk visit og rødgrød med fløde

I fredags ankom en flok spanske teenagere til Roskilde Gymnasie, og de er blevet fordelt rundt omkring hos en flok elever herfra. Specielt i Amalies klasse, som skal på genvisit hos dem i Tarragona i slutningen af marts måned.
Vi har så visit af en pige, der hedder Guiomar, umuligt at udtale da der skal rulles på det der r, men hun kan engelsk så der er intet problem der.
Så her bliver talt meget i går fandt de ud af at tage hver en af de røde ordbøger og så finde umulige ord , den anden skulle udtale. Hold da op hvor vi var flade af grin. 


Vi har lært at bande på spansk, så nu har vi lidt svært ved at tage håndbold-mændene helt seriøst, da det spanske ord for shit udtales katjes, kan i se komikken ?

Nå men vi endte i de uundgåelige udlændige tests :  Rødgrød med fløde  og den med de fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad. Ak ja
Men da hun så det på skrift, ja så sagde hun det bare, hun er bare hurtig.

Nå men hun viste jo selvfølgelig ikke hvad rødgrød og flødeboller er.  Så nu er der jordbær i gryden og flødeboller står der på indkøbssedlen. ;-)

Vil bare sige at her bliver meget tomt når hun skal hjem igen på torsdag.