Den 1. marts var der rejsegilde på en vejunderføring i Køge, hvor jeg er elev i Anlægs afdelingen på Teknik- og Miljøforvaltningen. Jeg har set tegninger af denne tunnel under begge mine forløb i afdelingen, så selvfølgelig skulle jeg ned og se den rå tunnel, når lejligheden nu bød sig.
Her er udsigten fra toppen af skurbyen, med nedkørslen fra Værftsvej ved Junckers, så kommer man op igen ved svinget på Iver Huitfeldtsvej. Denne underkørsel af banen skal erstatte overkørslen ved havnen, hvor bommene i dag er nede ca 20 min hver time til stor irritation for billisterne.
Her ser man den rå tunnel, med pumper, stabilgrus og spunsvægge. Det var en meget surrealistisk oplevelse at stå der med togene kørende ovenover. Men når den står færdig er der kun adgang for biler, så det var sidste chance.
Det her er så forskalling tror jeg, men jeg er ikke sikker og fik ikke spurgt hende, der har med sagen at gøre, da jeg ikke fulgtes med hende på dette tidspunkt.
Men det ser meget kreativt ud lidt lige som et kunstværk.
Det er da fantastisk at det kan lade sig gøre at grave under flere rækker jernbanespor. Jeg ved godt at det ikke kan sammenlignes med Storebælts tunnelen, men det fascinerer mig nu alligevel.
Det var sk... koldt og der var pølser og fadøl som det sig hør og bør ved et rejsegilde og jeg tror at alle køges beboere var tilstede der var ihvertfald meget lang kø til begge dele.