onsdag den 6. september 2017

Lidt strik i størrelse småt

Der er også blevet strikket til den lille. Endnu ikke så meget, da vi jo ikke ved hvad køn den er. Bliver der strikket ret meget i brunlige og beige nuancer, både hos mig og den kommende farmor. Så nu mener Amalie at vi skal holde en pause, da hun vist er bange for at blive træt af at se sit barn i de farver.
Men jeg har strikket en lille trøje med bamseknapper


Der er trykt ansigt på knapperne, men det syntes jeg ikke passede, så de blev vendt med bagsiden ud af.

Så blev der strikket en heldragt fra Mariusbogen, den skulle så syes på maskine og klippes op, både på midten til knapstolpe og i siderne til ærmer. Uh som den da lå længe og ventede, her var jeg jo helt udenfor min komfortzone, idet jeg aldrig havde prøvet det før. Men det lykkedes og nu håber jeg så bare at det ikke løber, trods det at jeg både syede zigzag og ligesting rundt om.


Og endnu engang vi ved ikke om det bliver en pige eller en dreng, men med termin mindre end en uge før jul og da jeg synes at en lille pige skal have en fin julekjole på juleaften og vel vidende at jeg ikke kan nå det på et par dage, når vidunderet først er kommet. Så har jeg strikket en lille julerød sag.


Med et par små glimmerhjerter i nakken.


Nu skal jeg så bare lige finde på en festsag til hvis det skulle vise sig at være en dreng. Men jeg har da et par måneder endnu.

lørdag den 19. august 2017

Der bliver øvet med symaskine

Jeg arvede engang en symaskine, men det er ikke meget den er blevet brugt. Der er gennem tiden blevet købt meget stof og et par tæpper har jeg da også fået syet. Men tøj, nej det er det ikke blevet til, synes måske ikke at tålmodigheden har været til at nåle op, ri og alt det der halløj. Men men, der er jo så meget fint børne-stof, så nu er jeg gået igang med små ting.
Jeg har bandet og det er ikke blevet helt, som jeg gerne ville have det, slås stadig med sting bredde, søm bredde og den slags, men masser af øvelse skulle vel kunne hjælpe på det. Det har altid været min mormor, der syede og hun var eminent til det, så vi andre behøvede jo ikke, men det gør vi så nu.
Nå ikke mere piv der, jo når jeg syer mig selv i fingeren, så piver jeg altså 😉

Amalie og jeg var en tur i Stof og Stil og her faldt hun for de søde vaskebjørne og det svagt blålige med dyr og luftballoner. (der blev købt 1 meter med vaskebjørne, så mon ikke hun når at blive træt af at se sit barn i det)

Resultatet er nu en lille bunke med bukser og dragter til det lille myr







Det der med at sætte sådan en zigzag kant på en hagesmæk, ja det er altså en udfordring og det gik altså heller ikke alt for godt, det er ihvertfald ikke meget man ser til den for neden på smækken.
Men der skal syes flere, så måske når jeg at lære det.


Jeg måtte så en tur derind igen, for jeg havde selvfølgelig ikke sort rib (det jeg havde i sort var stof jeg engang havde købt til en nederdel til mig selv, den må vel snart syes), nå men så faldt jeg lige for disse små kaniner med gulerødder og den stribede rib.


Nå men når jeg får taget mig sammen til at tage strygebræt og jern frem, så skal de alle presses, således at benene kommer til at se ens ud i bredden.
Der er syet i str. 50/56 og str. 62.

Men nu skal jeg for første gang sy på et stk. strik, som der skal klippes op. Jeg ved sørme ikke om jeg tør, men bliver nødt til det ellers kan barnet jo ikke få det på. Åh åh kryds lige fingre for at det går.

onsdag den 9. august 2017

Bamsetæppe til et lille barn

Jeg er gået i selvsving. Jeg skal nemlig være mormor til jul. Det kommende  barn kommer bestemt ikke til at fryse, trods årstiden, den vælge at ankomme. Den har nemlig også en farmor, der strikker vildt meget.
Ja jeg skriver den, det unge par har nemlig valgt,ikke at ville vide kønnet på deres kommende barn. Det synes jeg er dejligt, det er så sjovt at gå og prøve at gætte om det nu bliver en pige eller en dreng. Fuldstændig som vi andre gjorde, da vi ventede dem.
Men jeg har hæklet et dejlig blødt tæppe, de kan svøbe kalorius i.

Et bamsetæppe, som jeg faldt på på Pinterest og jeg købte mønstret på Dada's place, da jeg ikke helt kunne gennemskue firkanterne udfra billedet. I flg. mønstret skulle der bruges 80 firkanter, men jeg endte op med at lave 120, da mine åbenbart blev mindre end dem i mønstret. Der skulle også bruges perler til øjnene, men jeg valgte at brodere dem på samtidig med snuderne, og det var ikke det hurtigste ved tæppet, vil jeg lige hilse og sige.











Tæppet er ca. 85 x 105 cm

Det er hæklet i  Babyull Lanett fra Sandnes garn som er 100 % Merinould
det vejer 650 gr. og er simpelthen så blødt.
Jeg købte 16 ngl garn og havde næsten 150 gr. tilovers, men fordelt på samtlige 7 farver. Dog mest af den mørke bundfarve, som jeg derfor tilkøbte et par ekstra nøgler af så det kan bruges til en lille trøje, herom senere.

tirsdag den 8. august 2017

Sommeren på altanen

Jeg har taget en del billeder den sidste månedstid af hvad der har været i mine krukker på altanen, men ingen af dem har fundet vej her til siden, før nu. Så her er et lille indblik i hvordan det har set ud, for det gør der bestemt ikke nu i skrivende stund, det er som om efteråret har indfundet sig allerede.


Denne pinkfarvede georgine/dahlia har sat den ene blomst efter den anden. Nu er den sølle og har raget noget skimmel til sig, så lige om lidt ender den i skraldeposen.

Den ny indkøbte (i foråret) Klematis har været ivrigt blomstrende, men står nu med frøstande.


 Hortensiaen fik 3 mindre blomsterklaser og de er stadig igang. Nu spekulerer jeg blot på hvordan jeg kan beskytte den til vinter så, der kan komme flere blomster på til næste år, da de jo kommer på dette års skud.



Så smukt stod de lyserøde blomster ved siden af hinanden.




Kartoflerne har blomstret, jeg har dog endnu ikke høstet, men det skal vist ikke vare længe for toppen er ved at være færdig. Herunder ses toppen i sidste uge.


 Mine 4 rødbeder gror fint nede i potten, måske skal jeg snart have en bagt en af slagsen.
Ved siden af kan basilikummen anes og bagved persille og purløg.



Persille og purløg i den store "flade" krukke, samt en sølle jordbærplante, der aldrig helt fik fat.



Rosmarinen står sammen med persille, der er gået i frø og en lille oregano, der ikke helt ved om den vil brede sig.


 Lige nu har jeg et meget fint stykke med pluksalat


Og i den modsatte ende af altankassen, står 4 morgenfruer, sået lidt sent men blomstre skal de nok komme til.

I år har jeg siddet en del derude, når man sætter sig på gulvet op af muren, så er blæsten ikke så slem, det er bare ikke altid lige nemt at komme op dernede fra. Men det er der jo heldigvis ingen, der kan se. 😁😎

Zoo på en dejlig sommerdag

På en dejlig solskinsdag i begyndelsen af juli måned besluttede Sofie og jeg os for en hyggelig tur til zoologisk have. Vi har begge årskort, men jeg bruger helt klart mit alt for lidt.
Det gamle elefanthus var revet ned og de var ved at gøre klar til panda anlægget, planerne så meget spændende ud, der var gjort nogen spændende tanker over yin og yang symbolerne.
Som pladsen stod der helt bar, var det svært at se for sig, at hele det anlæg skulle kunne være der men det er nok beregnet og de hele.
Men hos elefanterne var der gang i den lille, den drønede rundt i fuldt firspring mellem mor og tanter. Den er meget underholdende.


Inde i tropehuset har vi altid en konkurrence om hvem der først får øje på et af dovendyrene, men denne gang gik det meget hurtigt, de var begge på samme sted, næsten lige inden for døren. Og da vi på grund af varmen udenfor, ikke skulle stå og vifte med vores briller lige indenfor, fik vi hurtigt øje 
dem.


 Denne lille fugl havde kyllinger


Den her var meget sulten og lod sig ikke forstyrre


Sommerfuglene er svære at fange med vingerne helt udslået, men der var rigtig mange af dem, den dag. Men vi undgik at de landede på os denne gang.


Der var osse godt gang i den hos løverne, med en flok meget livlige unger. Moren så ret så træt ud.


Isbjørne hannen var i bade humør og tog langsiden frem og tilbage en del gange


Inden han steg op af vandet, mens hun iagttog ham med stoisk ro, måske der var beundring i hendes øjne, man ved aldrig. Spændende bliver det da at følge om udskiftningen af handyret bærer frugt, så vi igen får isbjørne unger i zoo.


 Vi nød meget at gå rundt derinde, men vi blev enige om at det er trist at høre hvor lidt forældre ved når de svarer på deres børns spørgsmål.
For nej den lille af de brune bjørne er ikke en unge, det er hunnen, der ikke må gå sammen med hannen, da dette ikke er naturligt med mindre de skal parre sig.
Giv jer dog tid til at sætte jer ind i tingene og ikke mindst tid til at tage en snak med jeres børn om hvad det er i oplever og ser. Ja undskyld det var lige et surt opstød herfra.

fredag den 21. juli 2017

Patentstrikket sommer sweater

Så har min datter taget billeder af den sweater, jeg har strikket til hende. (når jeg sådan selv glemmer 😉)



Til forskel fra den hun skulle have erstattet, er der på denne rib ved raglan-indtagningen. Hvilket jeg ikke synes er særlig pænt, men denne gang fulgte jeg opskriften. Det var ikke samme opskrift som jeg brugte for 5 år siden, den var åbenbart blevet smidt ud. 


Fakta
garn: Supersoft fra Holst Garn, farve Saffron
pinde: 4½
strikket i enkelt garn.

Perfekt til sommerbrug.

fredag den 14. juli 2017

Garnkøb til lager og bestilt arbejde

Amalie efterlyste en afløser til en sommer sweater, som jeg lavede til hende for 5 år siden, da hun blev student. Den skulle være i samme farve, men jeg kunne ikke huske hvor jeg havde købt det dengang, så jeg bestilte hjem fra Holst Garn.
Derefter kiggede jeg papirer igennem og fandt ud af at det var blodappelsin fra Garnudsalg, der var brugt dengang. Så jeg bestilte herfra også.
(Note til mig selv, kig papirer gennem inden du bestiller.)



Den til højre er fra Holst og den til venstre fra Garnudsalg


Jeg bestilte så lige en cone bomuldsgarn fra Garnudsalg, nu jeg var igang. Men den er simpelthen så kedelig, så den får jeg aldrig brugt. Det ved jeg bare.


Da jeg skulle bruge en opskrift på en patentstrikket bluse, bestilte jeg disse 2 nøgler ellers kunne jeg ikke købe opskrift. De skal bruges til en lille undertrøje, til familieforøgelse senere på året.

For a komme tilbage til det, der startede dette vilde indkøbs raid, så besluttede Amalie, at jeg bare kunne strikke 2 bluser, da hun kunne lide begge de to "rust"orange farver. Så jeg har strikket af det ene og så kan det andet stå til der igen skal udskiftning af slidt bluse.


Blusen er afleveret og sikkert også taget i brug 😍, men endnu engang glemte jeg at få taget billede af færdigt arbejde inden jeg afleverede 😏