søndag den 30. september 2018

Himlen i September

September måned viste sig med omskiftelig vejr, køligere vejr med forkølelser til følge, vi har alle været ramt i mindre grad med kriller i halsen og hosten.
Men det har også været en måned med de flotteste solnedgange, så jeg har haft gang i kameraet og lagt ud på Instagram, men de flotte farver og skyformationer skal også have en plads her.

Vi starter så i slutningen af august, hvor efteråret for alvor startede.


24. august 


25. august
Er der mon andre end mig, der ser katten, der kigger ud gennem hullet i skyen ?


12. september



23. september






Her dukkede der så lige en kæmpe spidsmus frem 😊


24. september



 30. september
fantastiske skyer fotograferet omkring kl. 17:30 i dag.



Man bliver aldrig for gammel til at kigge på skyer og finde figurer i dem, lige som man gjorde som barn, når man lå i græsset og kiggede lige op i himlen. Jeg har givet det videre til mine døtre og vil helt klart også give det videre til Njord.

søndag den 23. september 2018

Min egen private jungle

Jeg har altid elsket grønne planter, da jeg boede i hus ville de overhovedet ikke trives, det eneste der duede der var orkideer. Men nu er jeg tilbage i en lejlighed, og der har sneget sig en del grønne planter ind. Og de vokser helt vildt, så efterhånden kræver de store potter og god plads.
Nu hvor der så er en lille kravlende gut, der rejser sig op ved alt, og som skal have alt i munden, ja så må de væk fra gulvet, for er ikke helt sikker på om de er giftige eller ej.

Men I skal da lige se lidt billeder af mine planter i stuen


Min oldemor boede i en murmestervilla, og den ene endevæg i hendes stue, var fyldt med planter, her i blandt en fingerfilodendron, der fyldte en fjerdedel af denne væg. Min fylder kun det halve af mit vindue, men jeg har jo osse kun haft den et halvt år.

 Pink isn't just a colour, it's an attitude, står der på den lille plakat. Palmen købte jeg på Tenerife for snart mange år siden, den vokser noget langsommere.



Filodendroner og parasolplanter vokser helt vildt og fylder godt i både højde og omkreds, men de har nogen rigtig smukke blade.


Jeg har rigtig mange Væddeløbere, de sætter mange nye planter, så der er hele tiden mulighed for nye planter, når de gamle bliver grimme.


Der står planter på næsten alle vandrette flader, undtagen mine borde. Så nu har jeg givet mig selv forbud mod at købe flere, selvom det rykker voldsomt i mig, når jeg går forbi en butik med planter.
Har lige talt mine planter her i stuen og der er 35 urtepotter, så det må vist være rigeligt. 😉

onsdag den 19. september 2018

Minions til min bror

Min bror fyldte 50 i sommerferien, og det blev fejret i den forgangne weekend. Han ønskede sig tilskud til en ny havetraktor, altså penge. Men det der med at give penge, det er altså for kedeligt, så de skulle piftes op med lidt sjovt.
For et års tid siden havde han sagt, at det kunne være sjovt med en Minion til at hænge i forruden. Så nu var lejligheden her så til at få dem lavet, ja jeg skrev dem, for det blev til 2 stks. med snor imellem. Så nu kan han bare svinge dem rundt om bakspejlet.


Den lille er ca. 5 cm høj og den anden et par cm højere.

tirsdag den 18. september 2018

Bukser til mig selv

Det der med at lave noget til mig selv, det er ikke noget, der sker så tit. Men det har I nok opdaget. Altså helt bortset fra strømper og sokker. Men nu har jeg syet ret så mange bukser til ham den lille, så nu fik jeg modet til at gøre forsøget med et par til mig selv, så jeg købte et mønster.
Mønstret siger stramt om læggene, så der lagde jeg lidt cm til, da det er der mine bukser altid strammer.
Stoffet har jeg arvet efter min mormor, som vist havde købt det til en kjole engang. Hun købte stof lidt ligesom andre køber garn. Desværre har jeg det sådan både med stof og garn 😏

Men de blev helt gode med de ekstra cm i benene. Jeg mangler dog stadig en snor til at trække gennem linningen. Men det kræver en tur til en stofbutik og det har jeg ikke lige råd til.


Stoffet er meget rødt og de grønne blade og blomster meget skrig grønne. 


Jeg har mere af det, måske til en lille kjole, hvis der skulle blive brug for det på et tidspunkt.

mandag den 17. september 2018

Strømper til Njord

Det bliver til en smule strik, der ikke er til julegaver. Der må jo veksles lidt, så derfor er jeg faktisk begyndt på gaverne allerede. Så i år håber jeg, at slippe for at sidde og hæfte ender helt frem til den 23. december.
Men til her og nu, hvor der har været vuggestueopstart, har jeg strikket et par strømper i str. 1 år.


Meget søde og nøjagtig magen til dem jeg strikker i voksen-størrelse.

søndag den 9. september 2018

Der er syet lidt mellem kurser og lektier

Jeg er rimelig stresset i øjeblikket, da jeg fik overbevist jobcentret om at jeg da sagtens kunne klare både at deltage på et tegnekursus og i et coaching forløb på samme tid, det er jo kun engang om ugen begge dele. Havde bare ikke lige taget højde for at hjemmeopgaverne tog mere end en dag, til begge oveni. Men det er kun i september, så bagefter er det vel tid til at jeg holder lidt ferie, har jo endnu ikke holdt sommerferie.

Der sker ikke så meget på håndarbejdsfronten, da jeg har svært ved at koble fra, når jeg lander i sofaen om aftenen.
Men jeg har syet, Njord skal starte i Vuggestue i morgen, så der skulle lidt flere bukser til, så der kan ligges fra derhenne.
Jeg havde været afsted på egen hånd og købe stof, og det ses tydeligt af valg af motiv. Som Amalie sagde "ja Njord man kan godt se, at din mormor holder af Mickey Mouse".






Som noget helt nyt, prøvede jeg at sy et par bluser osse, og da faldt egentlig helt tilforladeligt ud.


 Nåh ja helt nyt var det ikke, for jeg havde også syet lidt da min egne var små, dengang var jeg dog ikke helt så tilfreds. Men det sort-hvide mickey stof var noget jeg havde gemt fra dengang, hvor det var Amalie, der havde fået en bluse i det, dengang dog med orange rib.


Det kan så sættes sammen til de her to sæt. Eller kombineres som de nu selv har lyst til.



Nu er symaskinen sat væk, til den næste størrelse skal tages i brug.

søndag den 26. august 2018

En lille nisse rejste eller osse var den længe undervejs

Der har i mange år ligget ben til en nisse i en kasse, faktisk så længe at jeg har glemt hvornår de ben blev strikket. Men det var mens jeg boede i huset og dengang julen handlede om masser af nisser. Så det er mere end 6 år siden, lige om lidt har jeg nemlig boet her i lejligheden i 5 år. Og med et nyt lille barn i familien er det blevet nissetid igen.
Jeg må nok indrømme at overvejelsen om en gang optrævling har været der, men heldigvis gad jeg ikke. For i sidste uge fandt jeg både ben og opskrift frem igen, opskriften havde osse været væk på et tidspunkt. Det har faktisk været noget være rod med den nisse, når jeg sådan tænker på det.

Nu er nissen færdig og måske skal den ind og hygge på Njords værelse til december.

Der måtte købes ekstra ind af rødt og hudfarvet garn, jeg havde vist brugt det hudfarvede til julegrise, men nu er der til nissepigens ven også, når altså december er lidt nærmere på. Lige nu er der andre ting, der skal strikkes, hækles og syes, inden det bliver nissetid igen.



De lange ben kan bøjes og holdes fast med armene, så hun rigtig kan sidde og hygge sig.