Mislykket hæklet julemus

 I morgen er det december, så nu gør det ikke så meget at vise lidt jule hæklerier. Jeg har været med i en jule Cal hos Lilleliis, det endte op med at være en meget tyk julemus, som jeg ikke er tilfreds med. Den skulle have et andet udtryk end den fik i min udgave, så den havde jeg faktisk kasseret.

Men i går fik Sofie øje på den, den lå stadig på bordet, og da hun syntes den var sød, ja så fik hun den altså med hjem.

Den er ca 20 cm fra fod til huespids. Men den er som sagt mere sjælden end køn.

Men man må jo også godt vise noget grimt ind imellem, for sådan er livet jo også.

1. søndag i Advent

Det er 1. søndag i advent, og jeg har i år sat mig for at drengene skal have adventsgaver. 

Og da vi var til fødselsdag hos dem i dag i anledning af at Freyr blev 1 år i onsdags, var det meget fint at kunne have adventsgaverne med derind.

Det er så osse kun dem til i dag jeg havde klar, hvilket vist ikke gør så meget, da de lige nu bor i papkasser, da de overtager deres hus her den 1. december og flytter næste weekend.

Til i dag har jeg strikket disse to bluser til drengene.

Jeg har fundet opskriften hos Karen Ohanlon, som havde denne julebluse som Knitalong  i 2019 (2020 er der kommet en snemand på fronten)

Jeg har lavet lidt om på selve blusen, da det garn jeg havde købt havde en anden strikkefasthed, da jeg ikke ville have så tyk en sweater.

Jeg har fået taget julekasserne ned (Jeg fik lige Sofie til at hjælpe mig, da det med at stå på en trappestige og balancere med en stor kasse ikke er så smart når man er alene), men nu har jeg fået hængt stjernerne op i vinduerne. Så kan de lyse sammen med lyskæden på altanen, og signalere at julen nærmer sig.

Nu mangler jeg så lige advents"kransen",  det er simpelthen ikke lykkedes mig at finde nogen lys jeg synes om endnu, så om det bliver til noget i år, det får vi at se i løbet af den næste uge.

Der blev pludselig behov for en ny Pixie-hue

Amalie ringede til mig en dag, for at vise hvor dygtig hun var til at filte.  Og hun er meget dygtig 😍, men men der var jo osse en bagside, nemlig den at Njord nu ikke havde en hjemmestrikket uldhue.

Her er det så at jeg kom ind i billedet, så nu er der strikket en ny hue, lidt stor i det, men så kan Amalie jo bruge sin nyopdagede evne, hvis hun synes.

En stk. pixie-hue har set dagens lys, i en klar blå farve, der passer til flyverdragten.

Nu kan han forhåbentlig holde varmen om ørerne igen.

Men nu hvor vi ved at vaskemaskinen kan filte ting, så er det måske noget vi skal prøve af på ting, der skal filtes. Sutsko måske.

En tur til byen og se musical

Forrige lørdag var Sofie og jeg i Det Ny Teater og se Oliver. En musical over Charles Dickens fortælling om den forældreløse Oliver Twist.

Det var en dejlig musical, med Preben Kristensen i rollen som Fagin og nogen fantastiske børn. Drengen der spillede Oliver havde en fantastisk sangstemme. Og som sædvanlig sad vi med tåre i øjnene når de gjorde det ekstra godt.

Alle spillede fantastisk og scenografien var enkel og god, alle skilte for butikker var med tekster og navne fra forskellige af Charles Dickens historier, så det virkede meget autentisk.

Udover Preben var det kun Ann-Mari Max-Hansen, hvis navn sagde mig noget. For selvfølgelig var de fleste uddannet fra musical-skolerne både i Danmark og udlandet.

Jeg fik lige taget et foto af "fortæppet" inden telefonen blev slukket. Stolene blev hejst op da stykket startede og skuespillerne skulle kunne være på scenen.

Det var første gang jeg var ude til noget siden landet blev lukket ned i foråret. Det var meningen at vi skulle have set Dance of the Vampires i foråret, men det blev jo aflyst og vi fik ombyttet vores billetter til denne forestilling.

Vi skulle have mundbind på når vi bevægede os rundt på teatret, og der var 2 ledige pladser på hver side af os, det sidste var faktisk meget dejligt. Der var i det hele taget gjort meget ud af at man skulle føle sig sikker. Det kunne dog være lidt trangt hvis man skulle på toilettet og man skulle kante sig forbi hinanden på vej ud og ind der.

Vi havde taget en eftermiddagsforestilling, så passede det nemlig med at man kom ud igen til spisetid, så vi fandt et sted at indtage noget lækkert mad inden vi tog toget hjemad igen. 

Jeg holder meget af at have disse oplevelser med Sofie og glæder mig meget til næste gang hvornår det så end bliver. Men forhåbentlig skal vi i Ulvedalen og se Hobbitten til sommer alle sammen.

Tinkasweater

Jeg har strikket en Tinka sweater, den var ikke helt nem at gå til, da min strikkefasthed ændrede sig alt efter hvilket mønster jeg var i gang med på blusen. Så jeg måtte lige hylle op et par gange og så ændre pindestørrelsen efter hvordan det passede med mønstrene.

Det var oprindeliget min mor der skulle have strikket den, men hun opgav efter at have læst opskriften, hvilket jeg godt kan forstå. Den var ikke entydig i måden at skrive en opskrift på, jeg havde en fornemmelse af at der havde været flere personer ind over der. Jeg måtte ændre lidt i antallet af gentagelser af mønstre, for at det kunne gå op med målene. Men jeg kom i mål og den er nu sendt tilbage til min mor, så hun kan skylle den op og strække den i længde og mønstre. Det er jo trukket lidt sammen der hvor jeg har 3 farver i mønstret.

Jeg håber den passer og at min niece bliver glad for den.
 

Flere bukser til Njord

Det gode gamle mønster kom i gang igen, bukserne med elastik i livet var for store og gav hængerøv. Så jeg øgede det gode mønster i længde og bredde. Så det passer til en str. nogen og 90. Så denne gang håber jeg sørme de dur.

Jeg havde noget stof, ud over det med vaskebjørnene, med loden vrang, så det skulle være nogen lune bukser.

Der var ikke nok til en hel buks af nogen af de to stykker, men da kvalitet og bundfarve var det samme, satsede jeg og syede et par med forskellige ben. Nu er det jo så bare spændende om de vil blive godkendt. Jeg synes de er søde,

Og så er der gengangerne vaskebjørnene, på de mange meter stof Amalie havde købt på lagersalg hos Småfolk.

Så nu er der to par bukser klar til at holde Njord varm i løbet af vinteren.

Oktober himlen fra sin smukkeste side

 I sidste uge stod himlen i flammer, det var så smukt, Og da den samtidig spejlede sig i den våde asfalt, måtte jeg simpelthen tage et billede med min telefon og håbe at det ville blive ok.

Jeg var heldig, at jeg gik fra kontoret i netop dette minut, for det var helt væk da jeg nåede 100 meter ned ad gaden.