Den 23. overvejede vi hvad vi skulle gøre, vi turde ikke løbe an på noget. Vi hentede den lejede bil, men alligevel skyndte vi os at købe flæskesteg, andebryst-steg, kirsebær sovs og ekstra mælk. Hvis vi nu ikke skulle turde køre ud.
Min bror bor i nærheden af Varde og det plejer at tage 2½ time sådan ca. at nå frem til ham.
Men men den 24. var vejene ikke de bedste. Men vi endte med at pakke bilen og drage afsted, ungerne og mormor på bagsædet og så derud af.
Strækning Ringsted- Storebælt tog 1 time, dobbelt tid !
Og så kom vi til Fyn
Her stoppede trafikken totalt da vi nåede Odense, så der holdt vi ½ time helt stille, så folk stod ud af bilerne for at ryge eller tisse i vejkanten. Da vi så endelig kørte igen skulle alle ind på rastepladsen, for så var det alle pigernes tur til at tisse, så hold da helt op en kø der var for at komme til der.
Men det korte af det lange var at det tog 3 timer over Fyn.
Det hele blev noget nemmere i Jylland,, så på et tidspunkt var vi sørme helt oppe at køre 80 km/t, det var vildt.
Men vi nåede frem. Vi var kørt hjemmefra 12. 25 og var fremme ca.17 55, så turen tog dobbelt så lang tid. Men vi kom frem og det var det væsentligste.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar