31 år er gået

siden vi kyssede første gang, til en skolefest på vores gymnasie. Og vi kysser stadig.
Hvor er vi heldige at vi har været i stand til at holde sammen i alle de år.
Om 2 år har vi sølvbryllup, for vi kastede os ikke ud i alt det dyre med det samme.
Da vi havde været kærester i 3 år flyttede vi sammen, da vi havde boet sammen i 4½ år kastede vi os så ud i bryllup og børn.
Og når man så får et kolikbarn, ja så er man glad for at man kender hinanden så godt, for det kræver godt nok et stærkt forhold.
Men vi har klaret det, og det syns jeg er mere held end forstand.

Hurra for familien, hvad var vi uden ?