Torsdag drog vi til København, Amalie skulle med Bornholmerbussen kl. 10 45, destination Bornholms Højskole.
Det var med nerverne uden på tøjet, da vi tog hjemmefra, men heldigvis spottede hun en jævnaldrene pige på vej ind i bussen, de faldt i snak og skulle samme sted hen. Da de kom frem viste det sig så at skolen, havde sat netop de to til at bo sammen, så hvor heldig kan man være ;). Samme interesser og musiksmag, det er jo bare dejligt.
Da bussen var kørt tog Thomas tilbage på arbejdet i Valby og Sofie og jeg tog ud i byen.
Vi kiggede indenfor på Københavns Rådhus, her var der en udstilling af malerier udført af indsatte i de danske fængsler, udstillingen var arrangeret af Export Kunst, som er en underafdeling af Exit.
Det var meget interessant og gav et lille kig til indsattes tanker. Vi fandt blandt andet ud af, at hvis de bliver overført fra et fængsel til et andet, kan de ikke få de værker de er i gang med, med videre grundet sikkerheden. Udstillingen er desværre lukket nu, ellers ville jeg have anbefalet at tage ind og se den.
Efter at vi havde fået noget at spise og fået handlet lidt klude, blev vi enige om at tage en tur i biffen. Vi var enige om at vi ville se "Modig" eller "Brave" som den hedder på engelsk og ikke i 3D, da det er drøn irriterende når man er brillebruger i forvejen.
Vi ville gerne have set den med engelsk tale men det ville så også have været uden undertekster, så vi tog den på dansk.
Endnu engang har Disney/Pixar lavet en dejlig film, vi kunne lide den og vi tudede lidt,så den havde hvad sådan en film skal have. Og som Sofie sagde, den skal købes når den udkommer til salg.
Herefter var det bare hjemad, så vi kunne få stængerne op.
Alle var godt trætte både her i nr. 16 og på Bornholm, da det havde været en uge med meget lidt søvn grundet nerverne. Med alt det nye, der skulle/skal ske for os alle.
Det bliver en spændende tid på Bornholm.
SvarSletDisney kan altså noget med at lave gode historier:)