Sidste weekend startede "Togtet", en sejlads med vikingeskibe, der lagde ud fra Roskilde med kurs mod Korsør, hvor til de anløber den 31. juli.
Den 20. tog vi ind for at se hvad det gik ud på. Der var forskellige stader hvor der foregik forskellige ting fra Vikinge- og middelalderen bl.a. lege og mad måske især Mjød drikning trak i de gæve vikinge-efterkommere, der strømmede til pladsen omkring Vikingeskibsmuseet.
Der var også graffitimalere og rappere, der lod sig inspirere af historiens vingesus. Men det var lidt tamt og vi trak hurtigt op i bymidten til butikkerne.
Men et par billeder af skibene blev det til, inkl.. vikinger
Dette er Havhingsten, som hører til på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Middelaldercentret i Nykøbing Falster og Maritimt forsøgscenter i Lyndby, deltog også med hhv. et handelsfartøj og et langskib.
I morgen kan man opleve skibene i Kalundborg og på onsdag sluttes togtet så af i Korsør.
Man kan læse om det på www.togtet.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar