tirsdag den 25. marts 2014

Udsigten fra en bakketop ved Kornerup Å

I Lejre kommune er der blevet etableret en træk-færge over Kornerup Å, man kommer til den ad en lang grusvej til en stor økologisk gård på Buesøvej, fra gården går man over en mark (bakke) og ned til åen. Den tur tog vi i søndags da vi var på besøg hos min eks. Faster, der syntes vi skulle opleve den.
Vi nød det gode vejr og den skønne udsigt, men færgen måtte vi glemme, der var simpelthen så meget strøm i åen at vi måtte opgive at trække den over til den bred vi stod ved. Men hellere opgive inden vi stod på den end halvvejs ude på åen ;-)
Men jeg fik taget nogen dejlige billeder

Roskilde set fra vest


Udsigten mod fjorden


Udsigten mod Svogerslev, Trækfærgen anes foran de blomstrende mirabeller ( flåde med næsten lukket kasse) Amalie har et bedre billede af færgen her på hendes blog ;-)


Piletræer a la dem fra Vinden i Piletræerne



Familiens sorte får var efterladt alene på marken


Her svinger åen sig gennem landskabet på sin vej ud til fjorden


Her kan man næsten fornemme strømmen, der fik os til at opgive en tur med færgen. (Det var ikke fordi vi ikke havde kræfter nok)


Efter den friske tur stod den på varm te, hjemmelavede flødeskumskager og en god snak.

Så smukt var det mens vi ventede på bussen, da vi tog hjem efter en hyggelig eftermiddag



Så var vi ladet op til at tage hul på en ny uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar