Bededagsferien bød på godt vejr

Derfor var vi ude og nyde det, men denne gang i gå afstand fra hjemmet. Vi var i barndommens land, skøjtesøen ved åen, som faktisk nærmest var i vores baghave, da jeg var en lille pige.

Her er et træ groet gennem og udenom et hegn, hvilket har givet et smukt mønster i barken.

I vandkanten gror der stadig ranunkler, lige som i dengang i 60'erne

Åkander midt i søen

Ellers er der fyldt op med Dunhammer, som ikke har været slået i vinter, som de blev dengang, så der kunne skøjtes. Den gang var der også hængt lamper henover søen.

Det var rigtig forår da vi var der, frøerne var i sving med deres kurmageri, hvilket var meget højlydt. Pigernes reaktion "hva var det ?" og som Sofie sagde "det er kun noget man ellers har hørt i tv".  Der blev jeg så lige klar over at der var noget jeg havde misset at vise dem da de var små.

Sofie prøvede, om hun kunne fange en lille frø med linsen fra hendes kamera ;-)

På den anden side af Havemøllevej ligger der et parcelhuskvarter og den yderste række mod åen, har så denne flok at se ud på. De nåede at gå det meste af stykket rundt mens vi stod og kiggede på dem. Den ene ko havde taget lederskabet og brølede indtil de andre fulgte efter hende. Det var lidt sjovt.

Dagen efter tog vi tæppe med ned til søen, da vi syntes Amalie også skulle opleve frøerne. (hun havde været på arbejde, den første dag)
Vi havde lige lagt os, da frøerne gik i gang med deres sang og de gik da fuldstændig amok i et stort kor. Hold da op hvor vi fik grineflip.
Vi fik også piftet med græsstrå, mon nogen af jer kan huske det.
Det har været en af de ting jeg har lært pigerne skønt de stadig har lidt svært ved det.

Plænen var fyldt med disse mælkebøtter helt klar til at flyve derud af, behøver jeg sige at vi ærgrede os over at vi ikke havde været der, da de alle stod helt gule.