onsdag den 23. juli 2014

Det gror derude på altanen

Ja der er gang i den i krukker og kasser på altanen. Det gror som fik det penge for det, men det kræver også en del vand. Heldigvis har jeg en 10 liters vandkande, så jeg kan nøjes med at gå 3 - 4 gange mellem badeværelset og altanen hver aften.


Tomaterne er begyndt at anlægge en smule farve, ærterne er spise klar, salaten kan vi begynde at plukke blade af (skulle vist have sået lidt mere, det husker jeg næste år), det ene rødløg har delt sig, så jeg får 2 rødløg.

Lidt blomster har jeg også. En rød pelargonie, det vil sige halvdelen af den er vist nok pink. Tror faktisk at der var to planter i den krukke jeg købte.
Klematisen er startet på sin anden omgang af blomster i år, så smukt. Nu venter jeg bare på at min Granatæble skal sætte knopper, så jeg kan få blomster på den igen i år, det vil være så dejligt.


1 kommentar: