Vi var en skøn flok kvinder og der var et kæmpe traktement, da vi kom fik vi en dejlig chilisuppe (som jeg fik opskriften til og har serveret for mine gæster i går). Siden fik vi te og kaffe, som var sponseret af Kaffekrukken, en skøn butik, der ligger på Køge Torv.
Her til var der kager, chokolader og frugt, som var medbragt af flere af de andre gæster, dejligt ;-)
På vores stole var der goodie bags, med magneter i keramik fra Hanne A Keramik i Korsør, Opskrift hæfter fra Drops og garn.
I løbet af dagen var der trækning af gaver, givet fra flere forskellige sponsorer, som Lykke og Merete havde fået skaffet. (Et fantastisk arbejde de havde lagt, for at vi alle kunne blive MEGET forkælede). Som det ses her kom jeg hjem med 13 ngl Lima garn i samme indfarvning (nogen af dem var i goodiebaggen, de andre fik jeg på et lod) , alle sponseret af miinga.
|
Gavekortet her fik jeg også på et lod, så nu må jeg på indkøb. For jeg har jo ikke særlig meget garn, host host
Jyske Bank havde osse været inde over, med en taskeparaply, en nøglering, elastisk bogbind og en isskraber til bilen. Men der var ingen konto med en million, så jeg kunne købe bilen. Det må jo så blive en anden gang.
Endnu et lod blev det til (ja der var mange sponsor-gaver) denne gang var det et Ib Laursen tørklæde fra Domicil-blomster, der ligger i Rødovre.
Vi havde en meget hyggelig eftermiddag og jeg fik hjælp til et problem, jeg var stødt på da jeg ville begynde på et sjal. Det var faktisk ganske simpelt, men jeg havde simpelthen stirret mig blind på, hvordan pokker man tog ud med en drejet ret. Oh jo selv om man er erfaren strikker kan klappen godt gå ned.
Ja, tænk at der allerede er gået 1 uge siden, vi tilbragte en skøn eftermiddag sammen.
SvarSletJa tiden flyver bare afsted ;-)
Slet