søndag den 14. juni 2015

Weekend ved tastaturet

Helt uden at nå forbi bloggen før nu hvor kl er næsten 20 på en søndag.
Den har stået på rapport-skrivning, til mit afsluttende projekt på 1. hovedforløb af min uddannelse, der er blevet skrevet beskrivelser af bygningsdele, af hvordan mit ventialtions- og varme anlæg skal være og lidt om hvilke krav der stilles i diverse love og planer.
Der er blevet søgt diverse steder på nettet, og foreløbig har jeg 8 sider på skrift. Jeg ved at det ikke er det skriftlige der tæller mest, men tegningerne, så dem har jeg også kigget lidt på. Har også fundet nogen ting, der skal rettes op på, men det bliver inde på skolen. Min lille skærm her egner sig ikke optimalt til detalje tegning.
Der er rystet godt rundt på de grå celler, og havde jeg tiden blev mit hus helt anderledes end det jeg har lavet nu. Men der er heldigvis et nyt projekt  igen om et år, så må jeg huske at få det hele med til den tid.


Der er sprunget mellem nettet, revit (tegneprogrammet) og word flittigt.
Fundamentet har flyttet sig opad eller også er døren hoppet ned i fundamentet, åh det er arbejde til i morgen, når jeg sidder foran computeren på arbejdet, hvor jeg er så heldig at have 2 skærme.

Til dem, der har  med i min skolesaga, kan jeg fortælle at der vi i den forgangne uge har fået sendt klage/nødråb afsted til fagforening og uddannelses udvalget under DI for vores uddannelse, så nu venter vi på at der sker noget. Vi havde også en længere samtale med uddannelses  lederen, hun opdagede tilfældigt vores skrivelse (det var ikke meningen, men lige pludselig stod hun der, pokkers !!), så jeg har haft nogen lange dage på skolen.
Om jeg er stresset ? ja da er jeg og det går udover min psyke og rammer lige i maven. Hold op det bliver godt med ferie om 14 dage.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, I tager bladet fra munden i forhold til jeres uddannelse. Mon ikke også personalet er frustreret over de dårlige forhold? De kan jo ikke selv gøre så meget, hvis de vil beholde deres job. Jeg håber, I får noget ud af det.

    Pøj, pøj med projektet. Skal du til eksamen i det, eller bliver det bedømt alene på det skriftlige?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er blevet kaldt til møde i morgen, med uddannelseslederen, uddannelseschefen og fagforeningen, så har siddet og nedskrevet nogen punkter. Vores lærer har også henvendt sig til sit forbund, så mon ikke der sker noget, de kan jo ikke så godt blive ved med at sidde kritikken overhørig.

      Jeg skal til eksamen torsdag i næste uge.

      Slet