Det kan gå helt galt når man tager i IKEA, jeg skulle bare ind efter 2 store hvide urtepotte-skjulere, men det endte jo med at blive meget mere end dem. Jeg endte med en stor plante, en lille palme og 3 orkideer og det skulle jeg have med i toget, ak ja.
Men hjem kom jeg og det endda uden at knække mere end den ene stængel, den står så bare i en lille vase. Sådan som det var almindeligt at have orkideer, da jeg var barn.
Her i weekenden opdagede jeg at der var noget, der tittede frem i bunden af min Clivia, først troede jeg at nogen havde placeret noget foldet papir mellem bladende. Men til min store overraskelse var det blomster, men noget har planten misforstået, for stængelen har den glemt.
Måske kommer stængelen senere, men det er da vist lidt omvendt.

Så fin din Clivia er.
SvarSletIkea er et farligt sted!