For snart længe siden skrev jeg om en sommerbluse i hør/bomuld, som jeg var igang med at strikke. Den har nu været færdig i en måneds tid, længe nok til at have været i brug i det dejlige sommervejr, som vi trods alt har haft.
Jeg var kvajet nok til at tage den i brug inden den var vasket første gang, så den fnulrede helt vildt og jeg var godt irriteret. Men en omgang vask hjalp heldigvis på det problem.
Jeg lavede ærmerne to rapporter længere, så den kan bruges i en længere periode. Det er den eneste ændring jeg har lavet. Opskriften er fra et gammelt Hendes Verden.
Så har jeg lige fremstillet 2 par sokker, som pause strik, den sædvanlige opskrift, som bare sidder i fingrene.
I øjeblikket er jeg i gang med en sweater, jeg var så heldig, at jeg fik gavekort til garn af mine kollegaer, da jeg var færdig uddannet.
Jeg er lige gået i gang med bærestykket og det går meget langsomt fremad, jeg strikker med tre farver, så jeg når ikke meget mere end 4 omgange per aften. Men heldigvis ser det ud til at det varer længe før jeg får brug for at pakke mig varmt ind.
Hvor er du flittig. Den blå bluse er bare rigtig fin til dig.
SvarSletMange tak. Flittig er vel egentlig så meget sagt, men er ikke god til ikke at have noget håndarbejde i hænderne når jeg ser fjernsyn.
Slet