Så har jeg haft fødselsdag, en af dem, hvor det er lige meget, hvordan du vender tallene, så vil det give det samme tal.
Jeg fejrede det med de allernærmeste, har ingen overskud til at invitere en masse. Jeg lavede noget god mad og den ene af mine svigersønner havde lavet en blå lagkage til mig. Så her sad vi alle med meget blå tunge after at have spist et enkelt stykke kage 😁, desværre har jeg ingen billeder hverken af kage eller tunger.
Med fødselsdag følger også gaver, penge så jeg selv kan købe mig noget (det er jo altid dejligt), bøger fik jeg af yngste og hendes mand.
Jojo Moyes er jo altid god læsning og den glæder jeg mig til at læse, er meget glad for hendes måde at skrive på.
Den anden forfatter kender jeg ikke, men plottet i bogen skulle være lidt ligesom i filmen Sliding Doors, hvor de samme personer lever forskellige handlinger, alt efter hvordan de har handlet i en given situation. Den glæder jeg mig til at læse, uh jeg for travlt, må hellere få pudset brillerne.
Af ældste datteren og hendes kæreste fik jeg en modelbil, nu kommer jeg så til at få lavet en hylde, den kan stå på, lige nu står den på tv-bordet. Jeg synes de er så fine, detaljerede og dekorative ikke mindst. Så det bliver ikke den sidste modelbil jeg skal have stående.
Sofie syntes godt nok jeg var skør, da jeg trak hende med ind i legetøjs-forretningen, og sagde at alle de der biler ønsker jeg mig, mens jeg pegede.
Tillykke med fødselsdagen. Jeg synes modelbiler er et godt ønske :)
SvarSletTillykke. Dejlige gaver, - og det må vel være en menneskeret at fejre sin fødselsdag, som man har lyst og overskud til.
SvarSlet