tirsdag den 6. februar 2018

Mere varme til Njord

Ikke fordi han fryser, han er en varm lille en, som helst ikke har ret meget tøj på. Og dynen kommer heller ikke omkring hans hoved når han kommer i barnevognen. I hvert tilfælde ikke indtil videre, men måske kommer han til at blive pakket lidt mere ind nu hvor frosten er kommet.

Men Amalie var lidt bekymret for om han blev kold på halsen, så nu har jeg strikket et lille halstørklæde.


Det er jo en meget klassisk model, jeg har dog kun set den før og aldrig selv haft den til mine piger.
Amalie var også et meget varmt barn, men hun blev puttet godt, når vi gik ud, så der var djævelhuen fin nok. Eller også er det endnu et af de punkter man har glemt mht at have små børn 😉
Men hold da op et hyr, der altid var med de vanter. Hun nægtede simpelthen at bruge dem, så jeg holdt op med at købe dem. Indtil de efterlyste dem i børnehaven, så blev det deres problem.
Jeg kan lige tilføje at det stadig skal være meget koldt før hun tager vanter på 💕og nu har hun så fået en , der ser ud til at få det på samme måde.

2 kommentarer:

  1. Det er en rigtig sød model. Jeg husker den fra min barndom, men jeg havde den heller ikke til mine egne børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt sjovt at os, der fik børn i 80'erne, ikke brugte de ting, der åbenbart duede tidligere og nu igen dukker op i strikkebøger.

      Slet