mandag den 9. april 2018

Når man nu har et årskort til zoo

Så er det vel osse meningen at det skal bruges, men jeg er ikke så meget for at tage afsted alene, det synes jeg er lidt for kedeligt. Heldigvis har Sofie også årskort og da hun havde nogen fridage op til påske, var hun ikke svær at overtale til en hyggetur med hendes mor.
Vi var derinde ved frokost tid, så inden vi gik ind i selve zoo, fik vi lige købt os en sandwich og lidt drikkelse (det er altså for dyrt i zoo).
Det første vi gjorde var at styre mod børnezoo, hvor vi ved at der er et indeområde, hvor medbragt mad kan spises og hvor der er varme. Men der var alle pladser selvfølgelig optaget, og da vi jo havde pakket os godt ind i flere lag tøj, satte vi os ved bordene udendørs. Godt vi havde masser af tøj på for lige som vi var begyndt på vores sandwich, så begyndte det at sne, heldigvis ikke meget men med de fineste små fnug.
Vi var rundt og se nogen af alle de dyreunger, der er kommet til i løbet af vinteren, men billeder blev det ikke meget til, det var simpelthen for koldt, så vi ville have opbrugt batteriet på vores telefoner alt for hurtigt.
Men et enkelt af det lille næsehorn blev det da til, han var så træt, men havde svært ved at finde ro, det var som om et eller andet bed ham, for han lå og spjættede med benene og skiftede plads flere gange.

Vi var selvfølgelig også et smut forbi den berygtede tiger, der var gået en uge fra hanen havde dræbt den ene hun, da vi var derinde, så vi måtte da lige se ham. Og hold da op han er stor, godt bred over skuldrene og med et stort hoved. En flot og stolt han. Vi blev hurtigt enige om, at vi havde underkastet os med det samme, hvis vi havde været huntiger der, hvilket den ene jo også havde gjort.

Hos bavianerne fik vi lidt af et chok, da vi opdagede at en af hunnerne slæbte rundt på en død unge, vi syntes det var noget makabert. Men der var sat et skilt op om at dyrepasserne godt var klar over det, men at der kunne gå flere dage før at moren giver slip på ungen, så de kan fjerne den. Det er barskt men sådan er naturen nu engang.

Vi havde det hyggeligt, men ingen lyst til is eller candyfloss, der var det godt nok for koldt.

2 kommentarer:

  1. Det må være skønt med årskort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det skam, og ved det tredie besøg er det tjent ind.

      Slet