mandag den 18. juni 2018

Zoo med hele familien på en varm dag

Den 9. juni var der årskort dag i zoo, det vil betyder at man kan have en gæst med på sit kort. Så Sofie og jeg havde spurgt Amalie og Rasmus om, de ville med og det ville de heldigvis. Så vi mødtes foran zoo kl. 10 eller lidt senere, det er jo ikke altid til at komme ud af døren, til den tid man regner med, med sådan en lille størrelse.
Det var vildt hyggeligt at have hele min lille familie med i zoo, Njord fik rigeligt med indtryk den dag, og det var sjovt at se når han fik øje på dyrene, hvordan han fulgte dem med øjnene. Men ellers var det alle menneskene og bladende på træerne der fangede hans blik.

Vi havde købt sandwich på vejen derind og havde sodavand med hjemmefra, så vi skulle heldigvis ikke stå i kø efter mad og drikke. Og på grund af det gode vejr var det nemt at finde et sted at sidde, så vi sad med udsigt til giraffer og zebraer og spiste. Det var dog gråspurvene Njord fik øje på, men de kom jo også helt tæt på.

Jeg fik ikke taget mange billeder, kun nogle enkelte af næsehorns ungerne, da de var på vej til vandhullet. Den største gik og puffede til den lille hele vejen.



Vi tog afsked, da vi syntes varmen blev nok og Njord blev træt, så træt, at han faldt i søvn i barnevognen, der ellers ikke er hans favorit.
Sofie og jeg gik gennem Søndermarken på vores vej til stationen, for at få bare lidt skygge, for det trængte vi til, efter at have gået i sol i de 3 timer, vi alligevel havde nået at gå rundt i zoo.

I Søndermarken stod dette knudrede træ, hvor de fineste fligede blade skød frem hele vejen op ad stammen.



Vel hjemme smækkede vi benene op og så serie på Netflix, vi er nemlig totalt bagud med en del serier som vi ser sammen. 😏

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig tur. Du får da brugt dit årskort, - jeg ville ønske at vi havde en Zoo lidt tættere på, men det er jo mange år siden, at Aarhus havde sådan en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er med at bruge det, 3. gang man er der inde, er det tjent hjem. Det tager mig 35 minutter med toget derind, så det er jo selvfølgelig heller ikke så tit, jeg lige kommer derind.

      Slet