fredag den 27. juli 2018

Altanen her og nu,

Krukken med morgenfruer og tallerkensmækker, hænger temmelig meget, men det er ikke kun pga. varmen, blomsterne er også blevet angrebet af bladlus.


 Men det er stadig pænt lige udenfor døren, derude på altanen.



Krukken med tagetes og tallerkensmækker, den er faktisk gået i frø, det betyder at det der tidligere var grønt er blevet gulligt.



Den er stadig køn, men nu på en helt anden måde.



Grønkålen vokser godt nok, og der skal nok blive til lidt råkost


Tomatplanterne ser sølle ud, men der dannes stadig nye tomater og de vokser også, men bladene ja de er så godt som ikke eksisterende mere.


De ydre blade på salaten bliver gule, men i midten skyder der stadig grønne saftige blade frem, så der kan stadig plukkes til rugbrødsmadder og salatskålen.


 Den søde kartoffel har endelig fået ordentlig fat og er ved at blive helt pæn, sikkert også fordi det ikke blæser helt sindsygt derude i øjeblikket.


 I går aftes kom vi, katten og jeg, først ud på altanen omkring den tid da solen gik ned.


Og han ville ikke med ind igen



33 grader er lige rigeligt nok for både planter, dyr og mennesker.


2 kommentarer:

  1. Det er svært at trives i varmen. Både for blomster og mennesker. Jeg hænger også lidt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var helt skønt at få regn og torden i aftes, selvom lyn og brag var lige vel kraftige her.

      Slet