fredag den 18. januar 2019

Udsalg på garn og svag karakter

Jeg vidste at min lokale garnbutik havde udsalg,så jeg havde sat mig for, at holde mig langt væk. Men det gik det ikke så godt med, for der skulle jo købes knapper til den lille trøje fra sidste indlæg. Jeg kiggede mig lidt rundt mens jeg ventede på det blev min tur, men jeg købte kun de knapper jeg skulle bruge og gik hjem igen.
Men der var lige noget dejlig fluffy garn, der rumsterede i baghovedet, så 3 dage efter blev jeg nødt til at købe det. Så meget for at være standhaftig.

Det var dette Cloud, der skal strikkes på pinde 8, til en dejlig stribet sweater.
80 % Alpaka, 14 % uld og 6 % Polyamid og utroligt blødt


Og dette Alpaca 400, der skal strikkes på pinde 4 - 4½, til en let og luftig pullover.
35 % Alpaka, 30 % uld og 35 % Polyamid og også super blødt.


Nu skal der bare findes mønstre inden jeg kan gå igang.

2 kommentarer:

  1. Lækkerier. Skal der strikkes lidt til dig selv, mon? Eller bliver det i de små størrelser?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker det bliver til mig selv, ham den lille har så rigeligt 😉

      Slet