torsdag den 25. april 2019

Nyttige hæklerier

Jeg pause hækler, eller jeg hækler noget, som jeg er blevet ved med at udskyde. Nemlig servietter.
Vi har altid haft hæklede servietter på bordet til hverdag, men det sidste stykke tid er jeg begyndt at smide de gamle ud, de er simpelthen slidte.
De blev hæklet til mine svigerforældres sommerhus, for sådan ca. 30 år siden af mine børns oldemor. Da svigerne så flyttede permanent til Danmark i starten af 90'erne, overtog vi servietterne. De har så været i brug dagligt lige siden, så det er vel helt i orden at begynde at skifte dem ud.

Jeg synes det er så nemt bare at tage dem med i vask, i stedet for papirservietter eller køkkenrulle, som bare fylder i skraldespanden.
Nå men altså de er slidte og min bunke bliver mindre og mindre. Det er jo ikke ligefrem det mest spændende at hækle, men nu har jeg endelig fået taget hul på arbejdet. Foreløbig har jeg sat mig for at lave 12, så må vi se om jeg når det, inden jeg bliver træt af det.

Jeg fandt et mønster hos retvrang.dk, som var lige til at gå til. Og nu har jeg fået hæklet 3, så jeg er godt på vej mod målet.


Der hækles med nål 2½ af bomuldsgarn fra kassen, og der går ca. ½ nøgle garn til (26 gr.), så det bliver en kulørt flok jeg kommer til at ligge på bordet (det er det osse i dag, men alligevel!)
Under alle omstændigheder bliver det dejligt med nye hele servietter.

2 kommentarer:

  1. De er rigtig søde. Og kunne vel også fint bruges som vaskeklude eller karklude. God ide med servietter i stedet for at bruge køkkenrulle eller andet papir.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan de da sagtens bruges til også. Det er et meget enkelt mønster.

      Slet