fredag den 7. januar 2011

Klassisk design i flere fortolkninger

Amalie har fået byttet et smykketræ, hun fik i julegave, til en lysestage. Og i dag kom så dagen hvor butikken  ringede at den var kommet hjem.

Så her er den Ghost-stage i pink/orange


På nederste billede ser man den så sammen med min julegave, den klassiske Kubus-stage.
Vi elsker begge to design, hvis nogen skulle være i tvivl, hun er bare mere modig end mig.

Torsdags-fri ;-( og afghanistan

I går handlede jeg fra morgenstunden, der i blandt mit ugeblad. Jeg tilbragte så hele formiddagen med FEMINA og te-drikkeri og lidt tv-kiggeri.
Eftermiddagen var jeg meget rastløs, men jeg havde sat mig for at jeg intet ville foretage mig en hel dag.

Og det vil jeg så bare lige sige at det gør jeg ALDRIG mere. Jeg blev helt vildt irritabel, tung og trist.

Så det hjalp først, da jeg tog mit strikketøj og satte mig og så Armadillo og fulgte den efterfølgende diskussion på TV. Meget spændende var det at se hvordan krigen i afghanistan blev oplevet af dem, der bliver sendt derud.  Men også megt uhyggeligt, for der er vist ingen tvivl om at vi får en masse unge mænd hjem med slemme ar på sjælen.

Men hvor er det dog en svær problematik, jeg personligt ved faktisk ikke helt efter i går hvordan jeg skal forholde mig til det. Skal vores folk være der eller ej ?
Er nu nok stadig mest imod.

onsdag den 5. januar 2011

Fridag ??

Hvordan holder man en fridag, når man er hjemmegående ?

Ville gerne, men lad os se i aften hvordan det er gået med det

Update : vasket 3 maskinefulde tøj og været ude og handle, vist ikke helt fridag ;-)

tirsdag den 4. januar 2011

Så kom der lidt brød i fryseren og strikket nogen omgange

Endelig fik jeg taget mig sammen, så nu er der bagt morgenbrød og hvidløgsflütes, og puttet i fryseren.

Og der er blevet strikket på blusen, så her i løbet af aftenen, kan jeg forhåbentlig få samlet alle dele på rundpinden, så jeg kan komme i gang med mønster og sjov, ikke en masse farver blot huller ;-)

søndag den 2. januar 2011

Det udviklede sig

Ja lige pludselig var vi igang med at rengøre hele hytten. Så nu er vi klar til et nyt og friskt år.

Vi har fået købt basisvarer hjem (en lille smule i hvertfald) hvad vi lige orkede på gåben og uden at få lange arme. Forhåbentlig bliver det snart  føre til cykel og cykeltrailer igen, så jeg kan få købt ordentligt ind.

Men nu er teen klar og strikketøjet ligger klar, så mon ikke jeg skulle sætte mig og slappe af nu, syns faktisk jeg har fortjent det.

Så må brødet bages i morgen

Hold da op hvor det matcher, kop og garn.

Jeg glæder mig til ærmerne er strikket og det hele kan samles, så jeg kan begynde på lidt flet og huller, der er ingen udfordring i glatstrikning og da slet ikke på rundpind. Garnet er dejligt blødt og fra Weller's  første lager. Og det strækker helt vildt langt.


Så er julen pakket sammen

Først samlede jeg det på bordet og så kom det i kassen. Der skal skaffes nogen flere kasser, den vi plejer er denne gang blevet spændt sammen med en bagage-elastik af dem vi plejer at bruge på cyklen. Mon det vil holde til vi når 11 måneder frem

,-)    Nissen i midten med det store skæg er i familie med Gjøll-troldene tror jeg. Han er min yngling, jeg har haft ham altid (synes jeg i hvertfald)  og jeg aner simpelthen ikke hvor han kommer fra. Men jeg blir så glad når han dukker frem af kassen. Vi ses nisser

lørdag den 1. januar 2011

Vaskemaskinen igen

I et tidligere indlæg havde jeg problemer med min vaskemaskine, som derfor fik skiftet en ventil.
Der er bare endnu et kapitel og det får i så her :
Da vi kom hjem den 27. havde vi selvfølgelig tøj, der blev smidt i maskinen og denne blev startet.
Men hvad skete ? Intet og dog ! for relæet slog fra. Maskinen kortsluttede simpelthen.

Så intet rent tøj til os, før der var blevet købt en ny, heldigvis var udsalget så startet, så i onsdags fik vi vores nye vasker, En Hoover med plads til 8 kg tøj. Og hold da op hvor vi brugte årets 2 sidste dage til at få vasket ;-)
Instruktionsbogen ligger ovenpå den, så jeg ved hvor jeg skal trykke.
Nu er tørretumbleren så bare ikke stor nok, men det må blive en anden gang