fredag den 7. januar 2011

Torsdags-fri ;-( og afghanistan

I går handlede jeg fra morgenstunden, der i blandt mit ugeblad. Jeg tilbragte så hele formiddagen med FEMINA og te-drikkeri og lidt tv-kiggeri.
Eftermiddagen var jeg meget rastløs, men jeg havde sat mig for at jeg intet ville foretage mig en hel dag.

Og det vil jeg så bare lige sige at det gør jeg ALDRIG mere. Jeg blev helt vildt irritabel, tung og trist.

Så det hjalp først, da jeg tog mit strikketøj og satte mig og så Armadillo og fulgte den efterfølgende diskussion på TV. Meget spændende var det at se hvordan krigen i afghanistan blev oplevet af dem, der bliver sendt derud.  Men også megt uhyggeligt, for der er vist ingen tvivl om at vi får en masse unge mænd hjem med slemme ar på sjælen.

Men hvor er det dog en svær problematik, jeg personligt ved faktisk ikke helt efter i går hvordan jeg skal forholde mig til det. Skal vores folk være der eller ej ?
Er nu nok stadig mest imod.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar