lørdag den 5. marts 2011

De sidste par timer

Har jeg fået bagt øl-kager, ryddet op i mit klædeskab og mine fastelavnsgrene (blodblomme) er sprunget ud.
Så nu kan jeg sætte mig og slappe a, det er da skønt ;-D

Go aften til jer

Dejlig lørdag ;-D

Solen skinner fra en skyfri himmel, man kan cykle uden hue på uden at få ondt i ørerne og der er masser af farver i haven.
Nu tror jeg på at foråret er lige om hjørnet


Måske er det denne weekend jeg skal begynde at så sommerblomsterne, her inde i vindueskarmen, når altså lige støvet er blevet fjernet fra karmene først ;-)

God lørdag

Nye bøger hentet til huse

Var lige en lille tur på biblioteket, efter noget læsestof. Men begrænsningens kunst var blevet hjemme, 2 kviklån, 1 alm. 1 nydelsesbog og en ide-bog


806 sider skal læses på 14 dage ;-D, ja ja men jeg skal jo osse nå en masse andet, hvad har jeg dog tænkt ?

Nå men jeg starter med Anne-Grethe Bjarup Riis bog: Send flere børn

Blev færdig med Journal 64 af Jussi Adler-Olsen i forgårs, og må nok sige at den efter min mening ikke levede op til de 3 første i serien om Afdeling Q,  den begyndte først at fængsle da jeg manglede 1/4.

Så nu varer det noget tid før der står krimi-læsning på listen igen


fredag den 4. marts 2011

Fredag, og optakt til weekend

Solen er på vej ned og himlen er fyldt med striber. Så er det man sidder her og tænker på hvor alle de mennesker mon er på vej hen ?  Eller er det kun mig der har det sådan ?

Vi har huset "fyldt " med 7 tøser, der lige om lidt skal lave aftensmad sammen, og vi to "gamle" har fået lov at spise med, senere har de så tænkt sig at skulle videre i byen, men men der er allerede en der har lagt sig til at sove. Det er hårdt at gå på gymnasie. I går havde de været inde og være publikum til debatten´, som blev sendt på DR2, og tror nok det blev sent for mange af dem ;-D

Heldigvis er det her en weekend uden planer i øvrigt, så vi må se hvad den bringer.

God weekend

onsdag den 2. marts 2011

Drikker man tandpasta ?

Nej vel .  Men har altså købt en ny te fra Yogi, denne her Green Chai

Den skulle jeg jo så lige hygge mig med, mens jeg lige læste et par kapitler i Journal 64 af Jussi. Men hold da op smagen af Golgate spredte sig straks i min mund. Men hver ting til sin tid, siger jeg bare. ;-) Så nu er der sat nyt vand over til en ny kande te, men af en jeg kender med lakrids smag.

God dag til jer

tirsdag den 1. marts 2011

Det er snart fastelavn

Ja det kom som en helt åbenbaring for mig ;-), når ens børn er blevet store er det jo ikke noget man helt følger med i. Men nu har jeg lagt mærke til rundt om i blogland at der er gang i kostume-fremstilningen.
Så kom jeg i tanke om at jeg for nogen år siden fik nogen sorte katte til ophængning, som min mormor havde lavet. Og i år skal de sørme op og hænge, som tænkt så gjort.

Så nu hænger de der sammen med fugle fra Liselotte, blomster fra Spagat og selvfølgelig min engel

Blå mandag

I går var en blå dag
Jeg hjalp min mormor med at rydde op i min morfars skuffe og papirer, han døde sidste år i april, og nu var vi ved at være klar. Men men det var man så ikke helt, her bagefter sidder man så tilbage med den tomme følelse der bare fylder en helt vildt.  Morfar jeg savner dig