onsdag den 10. august 2011

Tæppe, dag 2

Ja indlæggene bliver nok lidt ensformige i et par dage, mens jeg hækler løs ;-)


størrelse lige nu  61 x 40 cm

En fjerdedel af størrelsen er på plads, omgangene bliver længere, så hvor mange dage mon det vil tage mig før det er færdigt  ??

tirsdag den 9. august 2011

Gulvtæppe projekt, dag 1

43 x 20 cm
(slutresultat ca. 200 x 180 cm )

For pokker det mærkes i skuldre og albuer, så det kommer nok til at tage mere end en uge, det her ;-D

mandag den 8. august 2011

Nyt projekt

Så har jeg hentet to store bøtter op fra kælderen fyldt med optrevlet og opvundet sengetøj, og nu skal den store hæklenål nr. 10 findes frem.


Tæppet under bøtterne skal kasseres og et nyt til under sofabordet skal kreeres, af alle de der ruller plus de stoffer der ligger ved siden af som lige skal strimles og vindes op. Jeg river strimlerne, så det kræver godt vejr, hvis jeg altså ikke vil være et nysende og snottet tilfælde af allergi.

Weekendens tidsfordriv

Så røg jeg med på bølgen med de hæklede vimpler, og de er nu sat op


Nemt og hurtigt håndarbejde, mellem de større og for albuen hårde håndarbejder.

lørdag den 6. august 2011

Skovtur til Røsnæs

Vores årlige familiekomsammen gik i vasken i år, af forskellige årsager som ikke skal nævnes her.
Men nogen af os aftalte at vi så satte hinanden stævne ved Røsnæs Naturskole, som kan lejes til fester, overnatning mv. Vi er nemlig nødt til at finde et sted, hvor der er plads til minimum 45 personer i en hel weekend og hvor man også må slå telte op hvis det er det man ønsker. Og det må vel og mærke ikke være sovesale for det gider vi virkelig ikke ;-)

Og vi forelskede os simpelthen i stedet, området og naturen. Prøv bare at se det her udpluk


Vi startede med at slå lejr ved en stor grill, hvor vi grillede pølser og koteletter og varmede brød til. Der var medbragt kartoffelsalat, grøn salat, øl og vand (med både brus og uden). Kaffe, te og kage. Åh som det da var hyggeligt.
Vi sluttede af med 2 timers rundvisning på Naturskolens område, vi blev meget kloge på både naturen og 2. verdenskrig.
Og nu er der taget beslutning om næste års træf. dejligt !

fredag den 5. august 2011

En tur i genbrugsen

I Ringsted har vi 4 genbrugsbutikker, hvoraf Kirkens Korshær har de 2, den ene kun med møbler og boligtilbehør og den har kun åben torsdag, fredag om eftermiddagen og så lørdag formiddag.
Her finder man ting fra næsten samtlige årtier i det 20. århundrede.

I dag havde jeg lidt penge med så jeg brugte 35 kr   (uhha det var vildt ;D)


Rullepølse-presse 20 kr, Sodavandsflaske 10 kr og en bakke til en femmer

Macro indstillingen ville ikke som jeg syns den sku'  men man kan da se at det er Carlsberg og med det fine soltegn på.
Det gamle egyptiske soltegn (som nazisterne misbrugte til deres hagekors) , fik Carlsberg registreret som varemærke i august 1881, og de ophørte med at bruge det i 1942. Af ganske gode grunde.  Det var lige lidt bonus info jeg googlede mig frem til.

mandag den 1. august 2011

Der sker noget i haven, når man er væk

Tænk at komme hjem til Syriske roser, der er begyndt at blomstre og Hortensia, der osse blomstrer på trods af forholdene.


Den dobbelte sidder på en busk, der er på højde med huset og den enkelte har vi fået af en af mandens gamle kollegaer, som selv havde sået den. Så den ankom til nr. 16 som en lille plante på 15 cm og i dag nærmer den sig de 150 cm.  Og sætter frø hvert år som kan såes med gode resultater.


Hvis nogen er interesseret i frø af den enkelte , så bare sig til, så høster jeg til efteråret.