Selve forestillingen var en kæmpe oplevelse vi sad på 5. række fra scenen, så det var muligt at se skuespillernes mimik. Når man har set sådan en forestilling forstår man fuldt ud hvorfor Fredericia Teater har fået Disney's tilladelse til at opføre disse musicals.
Det er første gang jeg var indenfor i selve salen på Operaen (har kun været der til kostumesalg)
og det er et fantastisk byggeri.
Da vi nu var der ude i så god tid før vi skulle ind og se stykket, gik vi selvfølgelig en tur i området. Foruden nogen skønne skønne lejligheder (som man kun kan drømme om dem), så er det jo også et meget kreativt område hvor der bl.a. både ligger Arkitektskole og Designskole. Først da vi sad i bussen på vej mod hovedbanen senere på aftenen, fik jeg øje på skiltet hvorpå der stod "Pas på kreative på vejen" og ja vi ved jo udmærket at når man er midt i en kreativ process, så er man ikke altid helt nærværende.
De to nederste billeder af leg med træ, stod foran Arkitektskolen, hvor der også var blevet leget med beton.
Desværre måtte jeg beherske mig på foto området, da jeg havde taget mit kamera med uden at have tjekket om memory-kortet var på sin plads i kameraet. Det var det ikke, det var herhjemme i computeren.
Helt klart et område der ligger op til flere hygge ture og måske et lille besøg på det lille cafe-skib, der også lå derude.



