Endnu en lille dragt er blevet til

Nogen gange kan man få et lille praj om ønsker, når man bliver tagget på Instagram. Og det var netop hvad skete med den her lille dragt, og farven som både kan bruges af en pige og en dreng. Og så måtte jeg jo igang, så den kunne nåes inden julegavefremstillingen skulle sættes igang.

Modellen er fra Sandnes Garn's 2017 efterårs babyhæfte og hedder Sommerfugl romper. Den er strikket i Babyuld Lanett.
Modellerne i dette hæfte minder meget om det tøj man har set på billeder af små børn fra 50'erne og 60'erne. Sjovt som osse børne mode kommer igen.

Der blev også til et par små strømper og jeg må give Amalie ret, når hun synes det ligner dukketøj.
For småt det er det. 😍

Der måtte skiftes en enkelt knap efterfølgende, da katten syntes at sådan en lille træknap var til at tygge lidt på, så den knækkede en knap.  Ak ja

Virksomheds besøg på Energitårnet i Roskilde

Der er så meget man skal gøre og krav, der skal opfyldes når man sådan er abejdsledig. Det er faktisk ret "stressende", især når man ind imellem glemmer, at man er ledig og skal skrive (og sende) de der 2 ansøgninger om ugen.
Men der er også kurser og arrangementer man kan deltage i. Min fagforening har rigtig mange ting, der kan vælges imellem, og skelner heldigvis ikke til afdelings-grænser ved tilmelding. (der er 3 afdelinger på Sjælland).
Jeg har været til Strategisk jobsøgning i København, Kompetance afklaring i Roskilde og på LEAN kursus i Ringsted. Det er spændende at få nye input og så kan man jo altid prøve om det virker.

I sidste uge var jeg så på virksomhedsbesøg/fyraftensmøde på Forbrændingen i Roskilde. Og det var interessant vil jeg bare lige fortælle.
Vi fik hele historien om Energitårnet, der har vundet flere priser, både for sit lysdesign og for facaden. Men det kan man læse mere om på deres hjemmeside.
Arkitekten bag har ladet sig inspirere af Roskilde Domkirke, og da bygningen er meget høj, skulle byggeriet godkendes af Kirkeministeriet. Da det ikke måtte overstige Domkirken i højden, blev man nødt til at bygge noget af bygningen nedad, således at de 2 nederste etager ligger under jorden. Det vil sige at når man går ind i bygningen fra parkeringspladsen, så træder man ind på 2. etage.

billede lånt fra Kara/noverens hjemmeside

Der var rundvisning i bygningen, hvor vi så ovne, kedler, dampturbiner og kontrolrum. Grabben, der smider affaldet ned i ovnene, kan rumme ca. 5 ton af gangen, det er helt vildt og det så jo ikke ud af noget. 😁 De to ovne producerer fjernvarme og el, til en stor del af Sjælland.

Det var et virvar af rør, kedler og det var ikke til at holde styr på, når det ikke er det man arbejder med. Men imponerende så det ud.

Vi sluttede af med at tage elevatoren op til 11. etage, hvor vi blev lukket ud på taget under selve tårnet. Og her kunne man virkelig se langt omkring. Bortset fra at det var diset på grund af støvregnen.

Et kig op i tårnet langs selve skorstenen.

Ind mod centrum, hvor man ville have kunnet se at domkirken, midt i billedet lige over vandtårnet.

Siden af tårnet set gennem hullerne

Mod øst og motorvejen

Mod fjorden og parkerne

Det jeg igen stod på P-pladsen, var lysene blevet tændt, desværre nåede jeg ikke at se det fra den indvendige side. Men hvis jeg husker rigtigter det noget med at der kun er 200 LED pærer, til at lave illusionen af, at der er fuldt blus på.

Fra pels-kant på hætte til kvast på hue

Jeg har længe haft planer om selv, at lave de der pels kvaster til huer.  Jeg har haft noget kunstpels liggende rigtig længe, for man smider jo ikke noget ud.

Sofie har det med at købe jakker, hvor der på hætten er en pels-kant, der kan lynes af. Og det er netop hvad hun gør, for dem kan hun ikke lide.

Så jeg har  haft disse 2 liggende i et godt stykke tid.

Nu har jeg så strikket en djævelhue, som der skulle monteres en kvast på. Så jeg sprættede lynlås af et stykke pelskrave, klippede et stykke af, zigzaggede over kanter og samlede dem med ri-sting, som jeg strammede ind.
Resultatet er blevet ret godt, men selve huen er lidt til den kradse side, så der må findes noget blødere garn til næste hue.

Kastanietur i regnvejr

Sidste weekend, var det regnvejr lørdag og flot vejr søndag, men om lørdagen syntes ældste, at det var tid til, at vi skulle ud og samle kastanier.
Hun kan jo sagtens, det der regnvejr, for når man arbejder i en børnehave har man jo både gummistøvler og tæt regntøj. Det har jeg bare ikke, gummistøvlerne er smidt ud fordi de var revnet (og jeg har ikke fået købt nye) og hætten på regnjakken sidder alt for løst og ryger ned over øjnene. 😏
Men det skal jo ikke forhindre at man går ud vel ?
Så vi gik ud til stadion, hvor der er en kastanie Allé. Da vi gik der tænkte vi at det var da godt at det ikke var os, der løb rundt på fodboldbanen og spillede kamp, eller var forældre, der skulle stå og se på.
Vi havde det sjovt, selv om jeg brokkede mig en del, jeg blev jo mega våd. (selfies, kan jeg altså ikke finde ud af at tage)

Sofie var godt pakket ind, men måtte alligevel  dagen efter pakke sig godt ind på sofaen, med kriller i halsen.

På vejen hjem gik vi på kirkegården, hvor vi lagde de fleste af kastanierne,en tradition vi har haft siden min morfar døde i 2010. Før da var det til ham vi samlede, da han altid havde et par stykker i lommen til at nulre med. Nu gør Sofie og jeg det samme,vi skal have kastanier i vores frakke lommer,det er så dejlig beroligende at gå og køre dem rundt mellem fingrene.

Strikke komsammen på en lørdag

Sidste lørdag i september var jeg til blogger/insta-træf hos Lykke, som altid hyggeligt sammen med glade med strikkere/hæklere. Som altid havde Lykke og Karina været effektive og tålmodige, og havde skaffet mange sponsorer, så alle fik 4 gaver med hjem. Og 4 grunde til at komme op og strække benene i løbet af eftermiddagen.
Der var lavet skøn chilisuppe til os da vi kom, den suppe bliver jeg altså aldrig træt af, bliver altså snart nødt til at bede om opskriften. Alle havde vi et eller andet med til at for søde dagen med, så der manglede bestemt intet.  Humøret var fantastisk, snakken og pindende gik som smurt, og der blev rigtig grundhygget.

Jeg kom hjem med grønt for øjnene, 2 små potter med fredsliljer fra domicilblomster

Glimmerstrømper og et godt rummelig indkøbsnet fra önling. Strømperne røg videre til min den yngste, da hun har mindre fødder end mig og det var en str. 37/38, det blev hun sørme glad for.

Og katten syntes nettet var dejlig blødt at ligge på, så han sneg sig hurtigt med på billedet og lod som om jeg da overhovedet ikke kunne se ham. 😉

Garn fik jeg også en masse af, jeg var så heldig at vinde 600 gr. Supersoft fra Garnpusher
200 gr. af hver af farverne plum, cranberry og vintage heather. Jeg kunne godt tænke mig at strikke en bredstribet cardigan af dem. For det er lige mine farver, yngste mener så også det er hendes farver, men tror nu det snart må være tur til at jeg strikker lidt til mig selv.

Til sidst fik jeg et stort nøgle (150 gr.) kauni garn, det er et hårdt uldgarn efter min mening, men nu hørte jeg at det kunne bruges til at filte, så måske er det det, jeg skal kaste mig ud i. Det har en dejlig lang løbelængde pr. 100 gr.
For den grå farve er jo dejlig anvendelig, så der skal nok findes brug for det, ingen tvivl om det.

Godt træt i hovedet da jeg kom hjem, smed jeg mig på sofaen og fortsatte på mit strikketøj.

Weekend i det jyske, med et smut til Fanø

Jeg var en tur i det jyske hos mine forældre, midt i september. Min mor og jeg havde aftalt en tur til strikkefestivalen på Fanø (de bor 30 km fra Esbjerg). Vi tog derover om lørdagen, om fredagen var de jo druknet derovre, så der var temmelig pladret og vådt omkring det store telt i Nordby, men det betød ikke noget for lørdag var det solskinsvejr og dejlig lunt. Og jeg havde selvfølgelig alt for meget tøj på.
Vi startede med at tage bussen til Sønderho og tog en tur rundt til skolen og hvor der ellers var samlet sælgere fra alle mulige garnproducenter. Men da vi ville derfra igen, holdt buschaufføren pause i en hel time, så meget for at køre i pendulfart.
Men vi fik samlet folk nok til en stor taxa og så var vi afsted mod Nordby igen og det store telt. Hvor vi skulle høre nogen oplæg fra en deltager i sidste års strikkedyst samt af værten fra selv samme program. Det var meget underholdende.
Ellers synes jeg godt nok at det er mange penge for en salgs-messe, for det var jo hvad det var. Hvis man altså ikke lige havde villet betale for at deltage i workshops og det havde vi ikke.
Og nej jeg købte intet,var fristet af noget angoragarn, men syntes at det færdige produkt ville blive al al for dyrt. Og tænk hvis man nu fik vasket det forkert, hende der solgte det viste mig godt nok en lille bluse som begge hendes børn havde brugt og den havde aldrig været vasket.  Så det mente hun ikke jeg skulle bekymre mig om, men helt ærligt man vasker da sit tøj.

Søndag slappede vi af hjemme, og det satte alle pris på.
Jeg fik set de små nye kalve fra denne sommer, da deres mødre kom med dem, da de fik æbler.

På vejen derover kørte jeg jo med DSB, og jeg stod fint der med min orangebillet og pladsreservation, og så var den vogn jeg skulle sidde i ikke med. 😞  Men det skulle jeg ikke tænke så meget over, sagde konduktøren. Hvorefter han førte mig ind på 1. klasse, hvor der var masser af ledige pladser, og så kunne jeg selv vælge, hvor jeg ville sidde. Det var da god service 😊

Status på færdig strik og boligselskabets vindues projekt

September gik da vist lidt hurtigt.
Men nu er håndværkerne endelig færdige med mine vinduer, så nu rykker der snart et nyt hold ind, da vi også skal have nye hoveddøre til alle lejligheder. Men det er en anden entreprenør, så nu må vi se om de har en bedre projektstyring.

September var også den måned hvor jeg fik strikket 3 par strømper. De 2 første par til min far, fik jeg ikke fotograferet, da jeg fik stoppet ender ind aftenen før jeg skulle derover. Men det par jeg fik strikket til mig selv, har jeg da billeder af

Mønstret er fra Ravelry, hedder Shady og er af YvonneMcSwiney, der har siden dublindye.

Ellers er det ikke blevet til så meget håndarbejde, da jobsøgningen stadig har første prioritet og fylder alt for meget i mit hoved til at jeg kan finde ro til mig selv og det jeg synes er sjovt.