onsdag den 25. april 2018

At nyde når varmen kommer

Som alle nok opdagede var det sommer i slutningen af sidste uge, onsdag var jeg i Roskilde og her gik jeg gennem Folkeparken, som har et skønt blomstertæppe med disse blå stjerner og smørblomster, her om foråret (min datter fortalte at inden da havde der været tæt af krokus samme sted). Jeg nyder at komme i den park, for der er altid noget nyt at se på.



På min altan sprang mine 2 tulipaner ud her i weekenden, de er blevet noget blege, tror nemlig at de var pink, det første år de stod i krukken, så det kalder nok på en udskiftning til efteråret. Selvom de jo egentlig er meget kønne med de lysegrønne toner i det hvide.



Der er også god gang i Hortensiaen, så bliver det spændende om der kommer blomster klaser på den i år, men det varer nogen måneder før jeg får det at se.


Ellers må jeg nok sige at jeg brugte de varme dage på et tæppe på gulvet ude på altanen (der er der nemlig læ, det er der ikke hvis jeg sidder på en stol 😊)
Jeg fik sol på maven og læst en pæn del sider i Jordens søjler af Ken Follett. Jeg er ved at genlæse den, da jeg fik fortsættelserne i fødselsdags gave i sidste måned.
Ind i mellem fik jeg selskab af katten, som synes det er skønt at komme ud på altanen og rulle sig.


Jeg elsker varme, så lige nu fryser jeg igen.

tirsdag den 24. april 2018

Så blev det lige til lidt pausestrik

Den sidste uge har den stået på pausestrik, eller strømpestrik om I vil. Men det er lige hvad jeg tyr til, når jeg ikke lige har gnisten til at finde på noget at strikke eller jeg blot er ideforladt.
Men jeg synes dog ikke at det har tømt meget ud i mit strømpegarnslager, selvom det er over et år siden at jeg satte mig for at mindske det. (har lige kigget bagud på bloggen og det er så helt tilbage til 2015, og der er i dag noget mere garn i kassen, end dengang)

Sådan ser kassen ud i dag, den må siges at være fyldt op.


Og sådan ser de nyligt strikkede strømper så ud

De ser forskellige ud men der er taget fra hver sin ende af garnnøglerne, så striberne er blevet forskellige, men så kan der jo ses forskel på højre og venstre strømpe. 😉

søndag den 15. april 2018

Der er gået pip i strikkeriet

Jeg strikker stadig småt, men dog i str. 1 år, så der er til næste vinter. Det duer ikke at strikke til sommerhalvåret til den lille varme dreng. Men denne her så jeg i vinduet i en butik, jeg lige kom forbi, så den opskrift måtte jo med hjem og nu er den så færdig.



Til øjnene skulle der efter opskriften bruges knapper med en diameter på 12 mm, det syntes jeg var  alt for stort, så jeg købte dukketøjs-knapper i stedet for, så kan man meget bedre se fuglene.
Opskriften er fra Hjertegarn, jeg købte 3 nøgler af bundfarven, de øvrige farver er rester fra lageret.

torsdag den 12. april 2018

Foråret er kommet, det ses i krukkerne på altanen.

Det går hurtigt med foråret på altanen.
I lørdags tog jeg disse to billeder af forårs løg krukken, man kan ane hvad der er på vej.



I dag har jeg så fotograferet den igen, på de 5 dage har der været gang i den, solen har skinnet og det hele er eksploderet i den krukke.



Nu kan jeg endda se at der kommer blomst i 3 af tulipanerne i år.

Jeg kan stadig ikke se om Klematisen har overlevet, men rundt om i den krukke kommer der hel flok perlehyacinter, krukken får ikke direkte sol, så her varer det lidt længere før de står klar med de små blå klokker.


Omme bagved en palle som jeg har stående på højkant, for at beskytte mod frosten, står min Hortensia, og den har de flotteste skud, så måske er jeg heldig at der vil komme lidt blomster på den i år.

I søndags sad jeg lidt derude på gulvet og fik lidt sol, og ja jeg blev lidt rød.  Jeg sidder på gulvet for at sidde i læ, for det blæser næsten altid er derude.

tirsdag den 10. april 2018

Flere bukser til Njord

I påsken fik jeg osse lige syet lidt flere bukser til ham den lille, der er så meget sødt stof derude i butikkerne. Men det med lodden vrang kan jeg godt gemme langt væk, for han er så varm.

Jeg fandt et sødt stof med ræve på i Stof 2000, da jeg var en tur i Næstved i forbindelse med et coach forløb. Da jeg var i stof og stil efter bånd til dåbskjolen fandt jeg så noget stof med gravhunde på, så det kom også med hjem.




Denne gang valgte jeg at købe et mønster i min lokale stofbutik, da jeg tror de mønstre jeg finder på nettet bliver skalleret når de sendes til printeren.

mandag den 9. april 2018

Når man nu har et årskort til zoo

Så er det vel osse meningen at det skal bruges, men jeg er ikke så meget for at tage afsted alene, det synes jeg er lidt for kedeligt. Heldigvis har Sofie også årskort og da hun havde nogen fridage op til påske, var hun ikke svær at overtale til en hyggetur med hendes mor.
Vi var derinde ved frokost tid, så inden vi gik ind i selve zoo, fik vi lige købt os en sandwich og lidt drikkelse (det er altså for dyrt i zoo).
Det første vi gjorde var at styre mod børnezoo, hvor vi ved at der er et indeområde, hvor medbragt mad kan spises og hvor der er varme. Men der var alle pladser selvfølgelig optaget, og da vi jo havde pakket os godt ind i flere lag tøj, satte vi os ved bordene udendørs. Godt vi havde masser af tøj på for lige som vi var begyndt på vores sandwich, så begyndte det at sne, heldigvis ikke meget men med de fineste små fnug.
Vi var rundt og se nogen af alle de dyreunger, der er kommet til i løbet af vinteren, men billeder blev det ikke meget til, det var simpelthen for koldt, så vi ville have opbrugt batteriet på vores telefoner alt for hurtigt.
Men et enkelt af det lille næsehorn blev det da til, han var så træt, men havde svært ved at finde ro, det var som om et eller andet bed ham, for han lå og spjættede med benene og skiftede plads flere gange.

Vi var selvfølgelig også et smut forbi den berygtede tiger, der var gået en uge fra hanen havde dræbt den ene hun, da vi var derinde, så vi måtte da lige se ham. Og hold da op han er stor, godt bred over skuldrene og med et stort hoved. En flot og stolt han. Vi blev hurtigt enige om, at vi havde underkastet os med det samme, hvis vi havde været huntiger der, hvilket den ene jo også havde gjort.

Hos bavianerne fik vi lidt af et chok, da vi opdagede at en af hunnerne slæbte rundt på en død unge, vi syntes det var noget makabert. Men der var sat et skilt op om at dyrepasserne godt var klar over det, men at der kunne gå flere dage før at moren giver slip på ungen, så de kan fjerne den. Det er barskt men sådan er naturen nu engang.

Vi havde det hyggeligt, men ingen lyst til is eller candyfloss, der var det godt nok for koldt.

fredag den 6. april 2018

Varme sokker skal der til

Mens jeg var i gang med at hækle figurer til Njord, opdagede jeg at Sofie trængte til nye sokker, dem hun havde på, en af de dage hun lige kiggede ind, var nemlig rimeligt tyndslidte.
Så jeg hev lige de tykke strømpepinde frem og nu ligger de bare og venter på at blive hentet.


For selv om foråret er lige rundt om hjørnet, så er det stadig koldt ude på legepladsen, når der skal holdes øje med børnene i børnehaven.