Når man har gemt til katten

Jeg har også brugt lidt tid på at se på alle de ekstra vindsler med tyndt garn, der var med når man købte strømpegarn i 80'erne. Det var vist oprindeligt meningen at de skulle bruges til at forstærke hælene, på de strikkede strømper. Men det gjorde jeg jo ikke, så derfor har jeg en masse af dem. 

De kan bruges til meget, lige nu overvejer jeg at bruge nogen af dem til at brodere et betræk til en gammel fodskammel, som jeg har stående.  

De kan også bruges som følgetråd til højlandsulden, men det ligger lidt tungt med at bruge det, da jeg bliver så snottet,  når jeg sidder med det garn. Så det bliver nok droppet, det er ikke besværet værd.

Som katten så viste mig kan det også bruges til at ligge på. 😉

Sker der noget på håndarbejds-fronten ? Ikke meget

Mon der er andre, der har det ligesom mig. Jeg kan simpelthen ikke drive mig selv til noget som helst.  Det er svært at finde ud af hvad jeg skal foretage mig kreativt, hverken på strikke eller hækle fronten. Jeg har broderet lidt, men det der er færdigt er til gave, så der er lange udsigter før det kan vises frem her.

Men forleden gik jeg lidt amok og fik både støvsuget og vasket gulvet i stuen. Det fik mig til at se nærmere på benene, eller rettere "strømperne" på den gamle lænestol. Og ja de trængte til at blive repareret, det kunne osse ses på gulvet, ups.

Så jeg fattede hæklenålen og fik lavet fødder som blev syet på de eksisterende "strømper". 

Nu kommer der forhåbentlig ikke flere ridser i gulvet i et stykke tid.

Det er så som så med det håndarbejde

Håndarbejde bliver det ikke meget til for tiden, jeg kan ikke finde lysten, hvilket jo ikke er optimalt i en periode hvor man har rigtig meget tid.

De sidste 3 uger er det kun blevet til lidt pjat.

En lille and fra en gratis opskrift , den kan ikke stå selv da hovedet er større end kroppen

Så jeg prøvede at rette det lidt til med større krop og vinger, meeeen jeg ved nu ikke helt om det er bedre.

Så fandt jeg en opskrift på hvordan man selv kunne hækle en hår elastik, det vil sige der er en hårelastik af de billige indeni denne.

Som I nok kan se er det ikke det store, ja det er vel nærmest pjat.

Det er forår, men et forår med mange tanker

Jeg var ude og gå en tur i går, sammen med Sofie. Det var stort, jeg har nemlig nærmest været panisk angst for at gå ud af lejligheden, Det eneste jeg har været ude siden den 11. marts har været de 3 gange jeg har været ude og handle, og den ene gang jeg har været i vaskekælderen. Jeg har selvfølgelig været nede med skrald men det går jo hurtigt.
Jeg er godt klar over at det ikke er holdbart, men det er altså svært.
Men i går tog jeg mig sammen, jeg savnede jo osse at snakke med mit ældste "barn", hun har været på arbejde hele ugen, da der jo er børn der skal passes, ikke mange men dog en god håndfuld.

Vi fik gået os en lang tur langs åen, vi mødte andre men dog ikke noget, der betød det store. Vi fik snakket om løst og fast, vi fik gået en masse skridt og vi nød at være sammen.
Vi snakkede om hvordan jorden helbreder sig selv og hvordan vi håber at menneskeheden vil tage lære af det her. Hvis vi drosler ned, bliver mere hjemme i vores nærområder og måske ikke producerer så meget som hidtil, ja så vil vi måske ikke længere stå med et klimaproblem.

Jo jo vi blev helt filosofiske, ja endda religiøse, Sofie snakkede om de 7 plager, der blev sendt for at få folk til at stoppe op, måske er denne virus et tegn fra moderjord til os om at stoppe op.

Nå nok om det, vi gik den samme tur som jeg havde gået inden det her blev vores virkelighed og det fik mig osse til at  tænke på hvor hurtigt naturen forandrer sig.

Den 8. marts tog jeg dette billede af et eng areal, der ligger op af åen, åens løb er til højre i billedet.

I går tog jeg dette billede over selv samme areal, åen løber stadig til højre i billedet, mens engarealet nu er fugtigt slam, der lugtede lidt. Men helt ærligt sikke en forandring på bare 3 uger.

I skole på afstand

Det er nu 14 dage siden, vi gik hjem fra skole og skulle gøre klar til fremlæggelse om fredagen. Men sådan blev det ikke, det vi havde gået og snakket om hvornår ville ske, skete om aftenen, da statsministeren indkaldte til pressemøde og sagde at det var nu vi lukkede ned.
At mødes i store flokke, og vi er 40 i klassen, var slut for en periode. Undervisning skulle ny tænkes og fra sidste mandag har der været undervisning via teams, 3 formiddage om ugen. Problemet med det og den uddannelse jeg er i gang med, er at meget af undervisningen er praktisk med totalstationer i marken. Det kan ligesom ikke lade sig gøre, så hvad der sker når vores undervisere har fortalt os alt teori, det er et godt spørgsmål.
Der opstår mange spørgsmål i øjeblikket, hvad med eksamen og praktik til efteråret, vi skal jo have bestået en eksamen for at komme i praktik.
Bare lige en lille hilsen her fra hjemmepladsen.

Ellers prøver jeg at holde humøret, det er ikke altid nemt når man tusser her alene med katten. Men så må jeg facetime mine døtre, så er det næsten som at have dem her ved siden af mig. Det er meget nemmere at snakke når man kan se hinanden.
Men som en af familiens ældre sagde til mig, når vi bor alene har vi ingen at blive uvenner med og det er vel da egentlig heller ikke helt dumt.

En fødselsdagsgave

Sofie har fødselsdag midt i februar og det er altid spændende hvad man skal finde på, ønskesedlen siger næsten altid gavekort. Men det synes jeg er lidt trist, så jeg lagde hovedet i blød og kiggede på Pinterest efter ideer.
Sofie og jeg ser rigtig mange serier sammen, blandt andet NCIS, Blacklist og Doktor Who. Jeg tænkte at det var oplagt at finde en ide, hvor en af disse indgik. Det lykkedes at finde et broderi med både telefonboksen "Tardis" og Sofies yndlings Dr.Who skuespiller ses.
Dette broderi mønster kunne man desværre ikke købe mere, så jeg måtte brodere efter billedet der var på Pinterest. Det var lidt af en satsning at tælle på en fotokopi af et foto, men jeg syntes det lykkedes ret godt.

Det blev sat i ramme så hun enten kan hænge det op eller have det stående på en hylde.

Behøver jeg sige at hun blev glad 😍

Jeg nåede også lige at strikke et par af de sædvanlige sokker, i de blå/violette nuancer, så de matchede billedet. Men dem fik jeg selvfølgelig ikke fotograferet, man kan jo ikke nå det hele.

En bitte tur til Vesterhavet

I januar måned var jeg en tur i det jyske hos mine forældre, en af dagene derovre kørte vi til Blåvand, da vi kom derud var det spisetid, så vi måtte lige have lidt at spise inden vi kørte helt ud til vandet.

Der trak den ene mørke sky efter den anden, og de fleste af dem gav vand, så det blev en meget kort tur ned på stranden. Men det var nok til at man kunne se skummet på bølgerne og mærke kulden i kinderne.

 Kig mod nord

Kig mod syd

Herfra var der ikke langt til Tirpitz, vi var der en halv time før de lukkede. Men det betød nu ikke så meget, jeg er ikke så historisk interesseret. Men det arkitektoniske er spændende, vi gik en runde, rundt om og ovenpå bygningen.

Det er flot som det bliver opslugt af naturen, og brugen af de "rustne" rækværk kombineret med glas, passer godt til lyng og maregræs.