Når man bliver overrasket

Som jeg antydede i går, fik jeg en dejlig overraskelse i Påsken.
Jeg havde ikke set den lille familie siden den 7. marts og det havde været hårdt trods det at vi havde facetimet en del gange.
En af påskedagene hvor jeg lå og læste i min seng i stedet for at stå op, troede jeg at det rablede for mig, da jeg pludselig syntes at jeg hørte Njords stemme. Lige efter det ringede min telefon, det  var min datter, der bad mig komme ud på altanen og der stod de så og ville have mig med ud og gå en tur.  Det var så dejligt 💖
Vi gik en tur, fik snakket og jeg fik krammet Njord. Det havde vi alle brug for.
Da vi nåede hjem igen fik jeg et påskeæg, som Njord havde malet. (De har været meget kreative under den her lockdown)

Den weekend der lige har været, har jeg så haft Njord hos mig til overnatning, så vi er lige så stille begyndt at finde ud af at ses igen. Stadig med gåture med mor, far og Freyr, men kontakten til den lille 5 måneders er helt fin, han betragter mig meget indgående, men vil gerne smile til mig, så det skal nok gå godt med ham også.
Denne weekend har vi haft slæbt moster med ned og se på togene og busserne, det er et stort hit.
Og nede ved åen fangede jeg en lille grøn frø, det var osse et hit, selv om den fik skylden for at min taske gik i stykker kort efter at frøen var hoppet hen på den. Njord var overbevist om at det var frøen, der havde ødelagt den.

Vi finder ud af at leve med den nye verdensorden uden kram. 
Men man skal også vænne sig til at man ikke kan være så impulsiv.  Man skal f.eks. have pladsbillet til toget, så man er nødt til at vide, hvornår man vil afsted og hvornår man vil hjem igen, og det er bare ikke lige mig med det planlægning. Så foreløbig er de kommet til mig.

Barnedåb under lockdown og et lille broderi

Freyr blev døbt den 15. marts, lige da statsministeren havde lukket ned for landet.  De havde selv været ude først på ugen og aflyst festen, (da min svigersøn befinder sig i risikogruppen, grundet en gigtsygdom med heftig medicin, der har smadret hans immunsystem).
Freyr skulle have været døbt i forbindelse med en højmesse, men den blev jo så aflyst af statsministeren. Men døbes syntes både de og præsten jo at drengen skulle, så aftalen blev at de kom til kirken og at præsten sørgede for to vidner til handlingen.
Så den lille familie mødte op i Roskilde Domkirke, kun de 4, præsten, kirketjenerne som vidner, organisten og en kirkesanger, som de sagde bagefter,  var det en meget surrealistisk oplevelse.

Vi nåede ikke at få overleveret familiekjolen, så de købte en anden som drengen fik på, og alt det med faddere og gudmor, det blev jo heller ikke til noget under selv dåbshandlingen, men de er alle noteret i kirkebogen. Han fik de fine fornavne Freyr Skjold.

Alt i alt en meget anderledes dag for hele familien, hvor vi bare alle kunne sende dem varme  vibrationer og tanker.

Jeg havde lavet et broderet billede til dagen, men jeg var ikke super tilfreds med det, men nu fik jeg jo tid til at lave det om, så jeg kunne levere noget ordentligt. (Njord havde fået en sangkuffert, da han blev døbt, men det syntes jeg ville være lidt voldsomt, hvis de skulle have dobbelt op der)

Men jeg fik først afleveret det til dem i går, hvor det var bare den anden gang jeg så dem efter ned lukningen af landet. (Første gang glemte jeg det, da de kom og overraskede mig totalt, det får I i et andet indlæg.)

Men denne gang huskede jeg det. Så nu kan jeg endelig vise det herinde.

Lille Darth Vader med the deathstar som ballon (er ikke selv så meget inde i Star Wars, så stavefejl kan opstå).
Fundet på Pinterest og mønster købt via Etsy hos Crazzzy Stitch.

Når man har gemt til katten

Jeg har også brugt lidt tid på at se på alle de ekstra vindsler med tyndt garn, der var med når man købte strømpegarn i 80'erne. Det var vist oprindeligt meningen at de skulle bruges til at forstærke hælene, på de strikkede strømper. Men det gjorde jeg jo ikke, så derfor har jeg en masse af dem. 

De kan bruges til meget, lige nu overvejer jeg at bruge nogen af dem til at brodere et betræk til en gammel fodskammel, som jeg har stående.  

De kan også bruges som følgetråd til højlandsulden, men det ligger lidt tungt med at bruge det, da jeg bliver så snottet,  når jeg sidder med det garn. Så det bliver nok droppet, det er ikke besværet værd.

Som katten så viste mig kan det også bruges til at ligge på. 😉

Sker der noget på håndarbejds-fronten ? Ikke meget

Mon der er andre, der har det ligesom mig. Jeg kan simpelthen ikke drive mig selv til noget som helst.  Det er svært at finde ud af hvad jeg skal foretage mig kreativt, hverken på strikke eller hækle fronten. Jeg har broderet lidt, men det der er færdigt er til gave, så der er lange udsigter før det kan vises frem her.

Men forleden gik jeg lidt amok og fik både støvsuget og vasket gulvet i stuen. Det fik mig til at se nærmere på benene, eller rettere "strømperne" på den gamle lænestol. Og ja de trængte til at blive repareret, det kunne osse ses på gulvet, ups.

Så jeg fattede hæklenålen og fik lavet fødder som blev syet på de eksisterende "strømper". 

Nu kommer der forhåbentlig ikke flere ridser i gulvet i et stykke tid.

Det er så som så med det håndarbejde

Håndarbejde bliver det ikke meget til for tiden, jeg kan ikke finde lysten, hvilket jo ikke er optimalt i en periode hvor man har rigtig meget tid.

De sidste 3 uger er det kun blevet til lidt pjat.

En lille and fra en gratis opskrift , den kan ikke stå selv da hovedet er større end kroppen

Så jeg prøvede at rette det lidt til med større krop og vinger, meeeen jeg ved nu ikke helt om det er bedre.

Så fandt jeg en opskrift på hvordan man selv kunne hækle en hår elastik, det vil sige der er en hårelastik af de billige indeni denne.

Som I nok kan se er det ikke det store, ja det er vel nærmest pjat.

Det er forår, men et forår med mange tanker

Jeg var ude og gå en tur i går, sammen med Sofie. Det var stort, jeg har nemlig nærmest været panisk angst for at gå ud af lejligheden, Det eneste jeg har været ude siden den 11. marts har været de 3 gange jeg har været ude og handle, og den ene gang jeg har været i vaskekælderen. Jeg har selvfølgelig været nede med skrald men det går jo hurtigt.
Jeg er godt klar over at det ikke er holdbart, men det er altså svært.
Men i går tog jeg mig sammen, jeg savnede jo osse at snakke med mit ældste "barn", hun har været på arbejde hele ugen, da der jo er børn der skal passes, ikke mange men dog en god håndfuld.

Vi fik gået os en lang tur langs åen, vi mødte andre men dog ikke noget, der betød det store. Vi fik snakket om løst og fast, vi fik gået en masse skridt og vi nød at være sammen.
Vi snakkede om hvordan jorden helbreder sig selv og hvordan vi håber at menneskeheden vil tage lære af det her. Hvis vi drosler ned, bliver mere hjemme i vores nærområder og måske ikke producerer så meget som hidtil, ja så vil vi måske ikke længere stå med et klimaproblem.

Jo jo vi blev helt filosofiske, ja endda religiøse, Sofie snakkede om de 7 plager, der blev sendt for at få folk til at stoppe op, måske er denne virus et tegn fra moderjord til os om at stoppe op.

Nå nok om det, vi gik den samme tur som jeg havde gået inden det her blev vores virkelighed og det fik mig osse til at  tænke på hvor hurtigt naturen forandrer sig.

Den 8. marts tog jeg dette billede af et eng areal, der ligger op af åen, åens løb er til højre i billedet.

I går tog jeg dette billede over selv samme areal, åen løber stadig til højre i billedet, mens engarealet nu er fugtigt slam, der lugtede lidt. Men helt ærligt sikke en forandring på bare 3 uger.

I skole på afstand

Det er nu 14 dage siden, vi gik hjem fra skole og skulle gøre klar til fremlæggelse om fredagen. Men sådan blev det ikke, det vi havde gået og snakket om hvornår ville ske, skete om aftenen, da statsministeren indkaldte til pressemøde og sagde at det var nu vi lukkede ned.
At mødes i store flokke, og vi er 40 i klassen, var slut for en periode. Undervisning skulle ny tænkes og fra sidste mandag har der været undervisning via teams, 3 formiddage om ugen. Problemet med det og den uddannelse jeg er i gang med, er at meget af undervisningen er praktisk med totalstationer i marken. Det kan ligesom ikke lade sig gøre, så hvad der sker når vores undervisere har fortalt os alt teori, det er et godt spørgsmål.
Der opstår mange spørgsmål i øjeblikket, hvad med eksamen og praktik til efteråret, vi skal jo have bestået en eksamen for at komme i praktik.
Bare lige en lille hilsen her fra hjemmepladsen.

Ellers prøver jeg at holde humøret, det er ikke altid nemt når man tusser her alene med katten. Men så må jeg facetime mine døtre, så er det næsten som at have dem her ved siden af mig. Det er meget nemmere at snakke når man kan se hinanden.
Men som en af familiens ældre sagde til mig, når vi bor alene har vi ingen at blive uvenner med og det er vel da egentlig heller ikke helt dumt.