I sidste uge stod himlen i flammer, det var så smukt, Og da den samtidig spejlede sig i den våde asfalt, måtte jeg simpelthen tage et billede med min telefon og håbe at det ville blive ok.
Jeg afsluttede mit 10 ugers praktikforløb i fredags, jeg har været i et lokalt landinspektørfirma. Jeg har prøvet alt, været ude og sætte huse af, indmålt brønde og dæksler. Lavet forarbejde til udstykninger og sammenlægninger, siddende inde på kontoret.
Jeg har arbejdet med databaser og tegnet kort, ja jeg har virkelig prøvet mange facetter af det at være kort- og landmålingstekniker.
Jeg ved nu hvilken retning, jeg vil dreje uddannelsen, så den passer til den jeg er. Desværre er det nok ikke helt det skolen er gearet til, men det er jo med selv at tage teten, så det bliver som jeg vil.
Desværre fik vi at vide i sidste uge, at skolen igen i dette semester skal foregå over teams. Jeg er nu spændt på hvor meget det forringer vores uddannelse, for det kan det efter min bedste overbevisning ikke undgå. Men vi får se.
Her et par foto fra starten af min praktik i slutningen af August måned
Her skulle der ligge et sommerhus, tænk at have denne udsigt, hvem kunne ikke drømme om det.
Så nu hvor jeg er hjemme igen, de fleste timer, håber jeg at der bliver overskud til at skrive lidt flere indlæg hver måned.
Tilbage i august måned fandt jeg dette broderi frem. Det lå imellem alt det broderigarn, jeg fik efter at min svigermor døde i 2010, dengang havde jeg ikke fået gang i/lyst til at kaste mig ud i broderiets kunst.
Samtidig var det svært følelsesmæssigt, der skal gå tid inden man er klar til at kigge på de ting vores kære har efterladt af halve håndarbejder. Jeg har også nogen få ting liggende fra min mormor, som jeg endnu ikke er nået til.
Nu 10 år efter er jeg nået dertil, hvor jeg kan tage fat i de ting, svigermor efterlod. Jeg ved af gode grunde ikke hvad tanken var med dette broderi, og der var heller gået ud fra et mønster, så jeg måtte gøre det til mit eget.
Sådan her så det ud
Så det gjorde jeg og den er dejlig fast. Jeg er godt tilfreds med resultatet.
Undervejs når jeg sad med broderiet, tænkte jeg på svigermor og alle de år og oplevelser, jeg havde med hende.
Det er blevet efterår på altanen, det betyder også at der i en af krukkerne er blevet plantet en asters.
Jeg har indkøbt lidt blomsterløg, som skal sættes indenfor den næste uges tid har jeg tænkt.
Men lige nu og her nyder jeg at kunne have døren åben, så jeg kan nyde sensommeren.
Det bliver ikke til det store på håndarbejdsfronten, måske har jeg for mange tanker om hvad jeg har lyst til og ikke den store struktur på samme tanker. Men efterhånden som jeg vænner mig til den nye hverdag med fuldtidspraktik, så falder roen osse på om aftenen og jeg er så småt begyndt at tage hul på ideerne.
Jeg er lige blevet færdig med en lille ugle, som en "svigerinde" ønskede sig til sin rygsæk, hun ville meget gerne have den i blå nuancer. Så det blev den, efter et dyk i bomuldskassen.
Det var ikke til at opdrive, sådan en karabinlås her i byen, men heldigvis havde jeg en brugt i min rodekasse. Så håber jeg den holder, ellers kan den jo altid udskiftes.
Mønstret fandt jeg på Familie Journalens hjemmeside fra en hæklet barnevognskæde fra 2012.
Sidste weekend blomstrede arvekaktussen, eller Nattens dronning som den vel egentlig hedder. Den er så smuk og da den kun blomstrer en enkelt dag er det med at nyde den.
Den sarteste lyserøde farve man kan tænke sig og en masse støvdragere, elsker den. Og føler hver gang at det er min mormor, der sender mig et kærligt lille skub.
