søndag den 29. maj 2011

Hvirvelstrøm

måske nogen har tænkt hvordan mon det går med den trøje. Og jo det skrider frem, jeg har fuld fart på ærme/ryg-stykket som nu er halvvejs, så 14 dage endnu så tror jeg den er til at tage på

Er meget spændt på at skulle sy den sammen, og at se resultatet.

Kan man låne en handymand ???

Jeg har indkøbt et stks carport fra Jem og fix, så nu har jeg grundelementerne til en overdækning af terrassen.
Hvad jeg osse har er en skeptisk mand med mange tommelfingre.
Carporten er selvfølgelig for lang så nogen elementer skal kortes af, jeg har planen i hovedet, så vi må vel bare igang.
Foreløbig står det er ser sådan ud


Men mon ikke snart der sker noget, det kom jo først hjem i fredags ;-)

Søndag i haven

Haven i dag bød på lidt udplantning, agurkeplanterne skulle plantes ud i drivhuset, de havde stået og blevet ranglede inde i køkkenvinduet. Og hvad sker så jeg knækker den ene helt nede ved jorden øv altså.
Men det gror godt derinde og vi har placeret en myrelokkedåse, så må vi håbe det hjælper. Chili-planten er blevet besat af bænkebidere, hvad mon man stiller op med det ?


Et andet ømt punkt i haven er vores figentræ, to lange kolde vintre har været hårde ved det, men med lidt god vilje, kan man se at der er skud i og et par enkle figner, har osse vist sig. Så nu må jeg væbne mig lidt med tålmodighed inden jeg griber saksen og klipper i den

Et sølle syn ikke sandt ?

Så er der lidt mere gang i stauderne, der er farveklatter godt spredt på matriklen og det er meget opløftende på sådan en grå dag



Nu er jeg gået i læ for blæst og regn, så nu må haven passe sig selv, resten af dagen i dag.

torsdag den 26. maj 2011

Selv på dette tidspunkt af året

er himlen flot om aftenen
Disse billeder er taget her kl. 21 30, efter et storslået tordenvejr.


Jeg måtte en tur ud af begge døre da himlen nu var flot på hver sin måde på hhv. syd siden og vest siden af huset.
Hvis nogen skulle være i tvivl så elsker jeg lyserød ;-)
Kort tid efter dukkede der en svag regnbue op i det lyserøde mod syd, åh det er smukt.

tirsdag den 24. maj 2011

Nu fungerer det igen

Nu kan jeg logge ud igen, hvor er det bare dejligt, nå det duede så ikke alligevel, det var bare en overgang træls ;-P
og hvad så jeg så lige pludselig ud af stuevinduet, en dobbelt regnbue, så fat i kamera og så på bare tæer ud på terrassen og så regnede det sørme osse uff

vores tv-antenne er drejet pga. vinden, så i aften er der ikke noget med at se DR1 og 2 og TV2, for de hakker noget så vældigt i både billede og lyd, ak ja, så meget for ikke at turde kravle på stiger. Det må vente til manden kommer hjem fra sin far i morgen aften ;-)

lørdag den 21. maj 2011

23 år er der gået

Siden dette billede blev taget, på en dejlig solrig pinselørdag
Mange ting har vi oplevet sammen siden da, både af dårlige og gode ting, men vi har klaret dem sammen og været villige til at kæmpe, når det har været det der var brug for. Og vi er blevet stærke  ;-)

fredag den 20. maj 2011

Fernisering på Ringsted Galleriet

Nu har vi været til fernisering igen ;-), denne gang er det Billedkunsnerisk grundkursus (BGK), der har afslutning på deres 2. års forløb. De har hen over året haft diverse weekend forløb, sammen med afdelingerne fra Holbæk og Roskilde, hvor der har været forskellige gæstelærere på. Foruden at de havde deres inspirationstur til New York tidligere på året.
Her får i et bombardement af billeder fra udstillingen

Keramik


2 forskellige projekter


 Selvportrætter


Indtryk fra New York


Udstillingen er der hele denne weekend, hvis nogen skulle være interesserede, for det var meget mere end det jeg her har vist. Bl.a. videoinstallationer, skulptur og installation i kælderen, alle rum på galleriet er udnyttet, selv kosteskab og toilet.