torsdag den 29. september 2011

Kranse materiale indsamling påbegyndt

Så er der samlet materiale til et par kranse, under et enkelt bøgetræ, i parken ved vores bibliotek.


Indtil det bliver tid til det, kan de pænt stå og pynte i kurven på terrassen

tirsdag den 27. september 2011

Første tæppe er "næsten" klaret

Ja det mangler lidt quiltning, suk,  det er altså bare slet ikke mig at lave sådan noget her.

Vind og skævt blev det, så der måtte sættes kile ind i den ene ende for at det passede til tæppet, godt det bare er til os selv ;-D


I kælderen fandt jeg et strbet dynebetræk, der lige passede til bagstykke.
Men quiltningen kan jeg altså ikke springe over, ellers vil det jo ligne, at vi har slæbt dynen med ind i stuen og det kan vi jo ikke have.
Så ikke noget med at springe over hvor gærdet er lavest, selv om det altid er meget fristende ;-)

mandag den 26. september 2011

Halstørklæde/sjal færdigt

Endelig blev jeg helt færdig med min mormors sjal, ca.195 cm må være nok, især da hun er begyndt at krympe, grundet diverse sammenfald i rygsøjlen.


Det er et skønt arbejde at sidde med, og det endte endda med at fungere som tv-strik.

lørdag den 24. september 2011

Oldemors hat

Ældste havde forelsket sig i en gammel hat, der lå i en fin æske i hendes oldemors kælder (min mormor), og den fik hun lov til at tage med hjem. Den er meget gammel den er fra min Tip-oldemor


Og så er der flere strudsefjer i æsken ;-D

Æsken den ligger i er ikke dens originale æske, men har indeholdt et corset, det ses på denne etiket, der er klistret på i den ene ende



Desværre er der en ridse i årstallet, så der mangler et enkelt tal, der står 188 ..., men udsmykningen er bare ren skønvirke. Så der skal passes godt på klenodiet.


Sofie som hatte-model

torsdag den 22. september 2011

Sommervejr i September

Som det da bare har været smukt vejr i dag, tog lige en runde i haven med kameraet fremme


Der er stadig fyldt med farver, og stadig i samme farveskala, måske jeg skal overveje lidt mere variation i de farver, men altså lilla og lyserøde varianter er i overtal ;-)
Der er stadig frugt at finde, derude også Ingrid Marie venter en måneds tid endnu, Fignerne ja de må vist se om de kan holde fast til næste sommer. Så er der selvfølgelig også stadig brombær og hindbær at høste af. Så ja kede mig, det kommer jeg da ikke til foreløbig.

Torsdagmorgens regnbue

Tænk sig at stå og se denne regnbue mod vest, når man står og vinker til yngste, der cykler afsted mod stationen kl 7.   Det er da smukt ;-)


Mindre smukt var det at det få minutter  senere væltede ned i stride strømme.  Så nu er en meget våd datter på vej i toget mod Roskilde. Så husk regntøjet  derude.

mandag den 19. september 2011

Gang i symaskinen

Så blev det endelig tid til at jeg fik sat mig ned og fandt ud af hvordan jeg bruger min "nye" symaskine, som jeg har arvet efter min svigermor.
Den har stået her i nr. 16 i et halvt år, men se lige med knapper den har, jeg er vant til en, der bare kan sy lige ud og i siksak.  Den her er jo en videnskab, bare det at tråde den  uh ha siger jeg bare.

Men efter en halv time og en del bladren i manualen, fandt jeg endelig ud af at sy lige ud med lige sting, hold da op hvor den kan. Så om et par år kan jeg måske finde ud af hvad alle de andre knapper kan ;-D

At sy er ikke det jeg har brugt mest tid på, tvært imod, jeg er ikke så god til det der med at være præcis, ri og alt det der. Men nu skal det altså afprøves, måske man bliver mere tålmodig med alderen, jeg håber.

Nå men det var jo de vattæpper, der skulle have nyt betræk,så i  går fik jeg klippet en masse firkanter, og nu ligger de så gulvet klar til sammensyning.
Solen strømmede  ind,da jeg tog billledet, så det var den rene fryd.


Jeg har syet 5 striber sammen, så nu er jeg godt i gang, så mon ikke det ene tæppe kan krydses af  på listen, når denne uge er omme.