torsdag den 29. maj 2014

Bededagsferien bød på godt vejr

Derfor var vi ude og nyde det, men denne gang i gå afstand fra hjemmet. Vi var i barndommens land, skøjtesøen ved åen, som faktisk nærmest var i vores baghave, da jeg var en lille pige.

Her er et træ groet gennem og udenom et hegn, hvilket har givet et smukt mønster i barken.


I vandkanten gror der stadig ranunkler, lige som i dengang i 60'erne



Åkander midt i søen


Ellers er der fyldt op med Dunhammer, som ikke har været slået i vinter, som de blev dengang, så der kunne skøjtes. Den gang var der også hængt lamper henover søen.


Det var rigtig forår da vi var der, frøerne var i sving med deres kurmageri, hvilket var meget højlydt. Pigernes reaktion "hva var det ?" og som Sofie sagde "det er kun noget man ellers har hørt i tv".  Der blev jeg så lige klar over at der var noget jeg havde misset at vise dem da de var små.

Sofie prøvede, om hun kunne fange en lille frø med linsen fra hendes kamera ;-)


På den anden side af Havemøllevej ligger der et parcelhuskvarter og den yderste række mod åen, har så denne flok at se ud på. De nåede at gå det meste af stykket rundt mens vi stod og kiggede på dem. Den ene ko havde taget lederskabet og brølede indtil de andre fulgte efter hende. Det var lidt sjovt.



Dagen efter tog vi tæppe med ned til søen, da vi syntes Amalie også skulle opleve frøerne. (hun havde været på arbejde, den første dag)
Vi havde lige lagt os, da frøerne gik i gang med deres sang og de gik da fuldstændig amok i et stort kor. Hold da op hvor vi fik grineflip.
Vi fik også piftet med græsstrå, mon nogen af jer kan huske det.
Det har været en af de ting jeg har lært pigerne skønt de stadig har lidt svært ved det.



Plænen var fyldt med disse mælkebøtter helt klar til at flyve derud af, behøver jeg sige at vi ærgrede os over at vi ikke havde været der, da de alle stod helt gule.

Altanen er snart fyldt op med planter

Her går den ene dag efter den anden, ligesom hos alle andre. Vi er trætte når vi kommer hjem, den ene efter at have passet små børn og den anden efter at have siddet en hel dag foran en computer og tegnet et hus.
Så der sker ikke meget når vi er landet herhjemme, der bliver kigget fjernsyn gør der eller der sættes serier på dvd'en, vi er igang med "House".
Altanen skal passes med en masse vand, da alt gror med lynets hast derude, så der skal meget vand til.


Disse billeder er taget for en uges tid siden, så der er sket meget i disse krukker siden.

Jordbærret her under er lige fanget med kameraet i dag og er endnu ikke plukket og spist, men mon ikke det er helt klar i morgen. ;-)


fredag den 23. maj 2014

Lidt for spændende fredag

Og jeg som synes der er kedeligt her i byen. Hold da op hvor det er løgn. Ihvertfald her i eftermiddag.
Jeg var gået over for at handle og i den anden ende af vejen (den er lang) så jeg brandbilerne ankomme. Bagefter går jeg ud for at hente Sofies cykel og der kommer der så en politibil farende med fuld udrykning. Den kører ned af Næstvedvejen og placerer sig på tværs af denne.

Jeg når hjem igen med cyklen, og får mig placeret i sofaen. Så lyder sirenen og hvad er det så lige det betyder, uh ha hvor mange mon ved det. Men vi skyndte os at få lukket vinduer og altandør samt få tændt for radioen. Lidt efter fortæller de så at man skal lukke, sådan som vi havde gjort men også at man skulle lukke for ventilationsanlæg. Der var brand i en bil på et værksted og der var voldsom røg-udvikling. Der var kl. ca 16 30 og først nu er der blevet afblæst.

Lidt i 18 kunne jeg tage disse billeder ud af mit stuevindue på gade siden



Det var voldsomt og brandvæsnet arbejder stadig dernede, hvor hjørne ejendommen hvor Mekonomen (hvor ilden startede i en bil) og Life Club  Motionscenter havde til huse. Ja jeg skriver havde, for bygningen er brændt næsten helt ned, har jeg lige set i TvØst. Så nu må vi se hvad der kommer til at ske med tomten.

torsdag den 22. maj 2014

Gaven til niecen

Min yngste niece blev 5 år i går og jeg havde givet mig tid til at være lidt kreativ. Heldigvis var mine forældre på Sjælland sidste weekend til konfirmation, så de fik gaven med hjem. Så var jeg da sikker på at den kom frem på den rigtige dag.
Jeg havde været omkring Søstrene Grene efter en lille sættekasse, som jeg så forvandlede til en fin lyserød sag, lige til at pynte i prinsesse værelset


Bamsen er min sparegris, som jeg engang fik af min mor, den er 25 cm høj. Men er i øjeblikket hvor jeg er på praktik-ydelse, kun til pynt. Men en dag kommer der gang i opsparingen igen, det er både sikkert og vist.


onsdag den 21. maj 2014

"Marius" er færdig

Jeg blev færdig med sweateren i weekenden og den er også taget i brug. Den er blevet næsten lige som hun ønskede den ;-) (måske skulle vi have gjort noget andet med farverne eller nogen flere farver skulle have været med). Men den er færdig, så er det bare lige med om hun kan have den i fred.


En anden gang må den eller en anden godt være lidt længere og så ikke pose så meget, som resultatet af den brede rib for neden for den til.  Men det er små ting, som vi så bare må huske næste gang behovet for en sweater opstår.
Men den er rigtig pæn til hende og den luner, så kan der vel ikke forlanges mere.

tirsdag den 20. maj 2014

Altanklar og himlen på en lun aften

Krukkerne er blevet fyldt op, der er jordbær på vej og ærter er sået i altankassen. Tomaten blomstrer og persillen er frodig. Snart er det sommer.


Jeg mangler en hynde til pallen. Oprindeligt havde jeg tænkt at der skulle være plads til et cafe-bord med stole derude, men det bliver der ikke noget af. Det gør ikke noget for der er godt nok meget sus derude, så det bliver nok bedst at opholde sig lavt.


De to Klematis'er blomstrer som en fryd, det er en af mine ynglinge, men der er lang vej til jeg har samme antal, som i haven. Det ville vist mildest talt også være at overdrive på den plads jeg har til rådighed her.

Aften himlen set henover persillen og Fakta


Der krydser en del flyvemaskiner for tiden, det giver en hel fantastisk himmel.

onsdag den 14. maj 2014

Blomst, der kan lide at blive negligeret

I vinduet mod nord hvor gardinet praktisk taget næsten aldrig bliver trukket fra,(da det er mod gaden og jeg ikke kan lide at føle at beboerne i lejlighederne på den anden side kan kigge direkte ind i min kombinerede stue og soveværelse.) står mine to Hoya carnosaer.
Da jeg skulle vande dem opdagede jeg at den ene var gået helt blomster amok, 8 klaser, 4 udsprungne og 4 på spring, det er godt nok flot ;-)
Den blev lige hentet ind på bordet, så jeg kunne fotografere den


Er det ikke bare flot med så mange klaser, det har jeg godt nok aldrig prøvet før. Men de plejer også at få noget mere opmærksomhed end de gør nu.


Når man ser blomsten tæt på kan man godt forstå at den bliver kaldt porcelæns-blomst, den har et meget fint og sart udtryk.
Dufter gør den også en meget sød og gennemtrængende duft, som altid er til diskussion her, da pigerne ikke er vild med duften.