Det er lang tid siden jeg har vist billeder af solnedgangen her på bloggen, de ryger op på IG som et her og nu foto.
Men forleden var det altså ekstra smukt, så den kommer lige på her
Det er lang tid siden jeg har vist billeder af solnedgangen her på bloggen, de ryger op på IG som et her og nu foto.
Men forleden var det altså ekstra smukt, så den kommer lige på her
Da jeg havde fødselsdag tidligere på måneden, havde jeg mine døtre med familie på besøg. Det var så hyggeligt, selvom vi på grund af corona ikke kunne være her samtidig alle sammen. Det må vi vente med til alle er vaccineret.
Jeg fik bøger, jeg elsker bøger, rigtige bøger, som jeg kan bladre i.
Jeg fik disse tre, de to af dem var på min ønskeliste, mens "Den lille cafe i København" ikke var kommet på listen, trods det faktum at jeg havde kigget på den adskillige gange, så det er dejligt at ens døtre kender ens smag.
Og se lige farverne på omslagene, de er da bare skønne og lige mig.
Sofie og jeg går stadig tur i weekenden, men her under Corona er det ikke blevet til så mange fotos undervejs, da vi har en masse at snakke om. Vi skal jo høre hvordan den forgangne uge er gået, om der er sket noget spændende, især jeg har brug for dette afbræk, da jeg nu har været i skole over teams i et helt år og ikke har set mine klassekammerater mere end end håndfuld gange i samme periode.
Så jeg går måske her og bliver sær, med kun min kat at snakke med. Og ja han er osse skør, så at snakke med et ordentligt menneske engang imellem, ja det løfter min dag enormt.
Her får i lige et par glimt af min dag med katten.
Så blev specialet afleveret, og der har været opstart på afgangsprojektet. Der er lige nogen detaljer, der skal på plads, så vores projekt kan godkendes og vi kan få et go fra lærerne. Jeg er træt af at være studerende døgnet rundt, der er ikke tid til at slappe af, hvilket jeg kan se på min manglende lyst til at sidde med et håndarbejde om aftenen, jeg er simpelthen brugt. Jeg kan se enden 2 ½ måned mere og så skulle jeg gerne stå med et bevis på, at jeg er Kort- og Landmålingstekniker.
Så er jeg noget så klar til at vise min værdi på arbejdsmarkedet, jeg vil så gerne arbejde med oplysning til borgerne ved brug af kort og planlægning af opgaver også ved at bruge kort.
Men fra i morgen vil jeg altså prøve at glemme alt om opgaver, holde fri og hygge med mine børn og børnebørn.
For nu er det påske og det betyder hygge og pyntning af hjemmet, næsten på samme niveau som julen.
Jeg pyntede op til påske i starten af måneden, det nye i år er en glasvase fyldt med kyllinger i en masse fine farver, det er lige hvad jeg trænger til nu, kulør masser af kulør og så må solen også meget gerne komme frem.
Jeg ved ikke hvorfor men hvert år kommer der nyt til på pynte delen, nøjagtig som der gør op til jul. Jeg elsker den varme, det giver i mit hjem når der pyntes op.
Det er så meget at mine piger griner når jeg siger jeg godt kunne tænke mig et af de der tiny home, som man kan se på rundt omkring på nettet. For det hænger virkelig ikke sammen med mit nips niveau 😆
Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.
Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er det min tidlige barndoms land.
I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.
Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.
(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)
Jeg havde jo købt 3 ngl grønt akrylgarn, så jeg strikkede lige en hue mere. Denne gang en af de famøse elefanthuer eller balaclava, som de kaldes når det skal være fint.
De er ikke kønne, det er de altså ikke. Men man kan holde varmen om ørerne, det kan man altså. Og ikke at forglemme, man behøver ikke hele tiden at skulle hive den på plads, som jeg har erfaring med at jeg altid skal med alle andre huer.
Jeg indviede den i går da jeg gik hjem fra min datter efter at det havde sneet. Og det var dejligt at den bare blev på plads over ørerne.
Hvorfor det lige pludselig er blevet moderne med disse elefanthuer til voksne vides ikke bestemt, men jeg så morgentv på TV2 i weekenden, der var noget om at alle kan lære at strikke. Her blev der snakket om de her huer og det var noget med at der var forskellige modehuse, der havde haft dem med i deres modeshows og derfra havde det bredt sig. Men det er da rart at det nu er smart at holde på varmen.
Jeg brugte en gratis opskrift fra strikkeglad.dk. Men der er mange der har udgivet opskrifter på forskellige udgaver af denne varme sag.