søndag den 24. april 2011

Når man er i sommerhus

ja så er der osse ture ved stranden, og det fik vi da også tid til denne gang.
Første gang jeg var med i svigerforældrenes sommerhus var i 1981 og vi har holdt rigtig mange ferier deroppe både da vi bare var os to og da pigerne var små.
Senere flyttede svigerne til Danmark efter 30 år på Grønland og i 95 tog de så fast bopæl i deres sommerhus. Og vi begyndte at holde vores ferier på andre måder og kom ikke så meget deroppe i en lang periode, det var jo ikke rigtig ferie mere, men familiebesøg.
Desværre mistede vi svigermor sidste forår, så vi er alle stadig i en omstillingsperiode, hvor vi skal finde en ny måde at være sammen på, men det kommer lige så stille og naturligt.
Nå men tilbage til stranden
Et eller andet var gået galt ude i Limfjorden for inde på stranden var en bræmme af små muslinger og en masse opskyllede søstjerner, så duften var ikke videre skøn, faktisk er det helt forkert at skrive duft, for virkeligheden var at der stank forfærdeligt, der hvor bunkerne af søstjerner var.
Svanen gemte sig hvergang vi dukkede op på stranden, men vi opdagede den alligevel. Strandskaden holdt godt øje med os, så heldigvis er der da en zoom- funktion og ekstra zoom, inden man ligger billederne ind ;-)

Hvad min lille familie rodede efter mens jeg fik sand mellem tæerne vides ikke, men dejligt ser det da ud.
Det lille billede nederst er billedet af svanen og strandskaden før ekstra zoom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar