Igen i år har vi været i sommerhuset hos min svigerfar, i år blev der dog ikke malet bænk (det var ellers meningen), men drivhuset blev vasket og klargjort. Og et par af værelserne blev gjort rent.
På kontoret har svigerfar en hylde fyldt med grise, som han har fået af alle os, (hans tre sønner og os som de har øget familien med), i dag er det så blevet vores opgave at "muge" ud hos dem. Jeg har spurgt om lov til at pakke dem ned i en kasse, men nej den gik ikke, øv altså
Men nu er der støv- og spindelvævsfrit i de to rum, hvor rengøringshjælpen ikke kommer, men hvor vi svigerdøtre får lov at svinge med kost og spand ;)
Mens vores mænd flækker og stabler brænde, denne gang satte svogeren og manden nye glas i drivhuset, der var røget en del her i løbet af vinteren.
Min svigermor elskede blomster og opstillinger, hvilket de små bede langs huset vidner om, inden de bosatte sig fast i sommerhuset i 97, var der noget anderledes bart med masser af højt græs, men det blev der ændret på
I lørdags var vi en smut inde i Nykøbing M, og igen i år var der loppemarked i den nedlagte glasfabrik og igen i år fandt Amalie noget hun måtte have med hjem. I år var det 3 Erik Kold bøtter, incl kaffemål ;)
Heldigvis var vi i år i bil, det var billigere at leje bil end at tage med det offentlige, og så behøvede vi ikke at blive hentet på stationen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar