onsdag den 25. april 2012

Så er det ligefør og næsten

At der kommer blomster under taget  og omkring terrassen, blåregn og Klematis, står lige på spring, bliver spændende at se da det jo er første gang de blomstrer efter at terrassen blev overdækket, og de begge blev kraftigt beskåret. Men det ser ikke ud til at de har taget skade tværtimod


Indtil da nyder vi staudebedets forår,  med Vibeæg ved fugle-badet (en enkelt hvid har sneget sig ind) Magnoliens blomsterknopper klarede ikke frosten, så den er ikke så køn som den i første omgang havde set ud til at blive, men lidt hist og pist er dog blevet til blomster.


Tulipanerne har taget over for Påskeliljerne, og nu er stauderne så ved at være klar til at overtage bedet, Pæoner, Valmuer og Floks  tager over når løgplanter og Vortemælk er færdige.
Det er lykkedes mig at have blomstrene vækster i bedet fra tidlig forår til sent efterår, nøjagtig som jeg havde tænkt inden vi begyndte at putte i jorden. For snart mange år siden.


Men derfor kan vi jo ikke bare sætte os og nyde, der kan vel altid være plads til lidt mere, ellers er der jo stadig græsplæne at tage af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar