søndag den 5. maj 2013

Påsketur til Louisiana

Langfredag tog vi toget til Humlebæk, for at komme en tur på Louisiana, for at se udstillingen om Pop-art. Da jeg jo er begyndt at gå i skole igen, har jeg fået et studie kort, så jeg fik studierabat på billetten, jo jo lidt fordele er der skam ;-)


Der var møbler fra perioden da Warhol var på sit højeste, i dejlige organiske former.

 
,
 

 Der var lamper af Verner Panton, et stort dansk icon fra perioden


 
Der var også en special udstilling af den amerikanske kunstner Tara Donovan, det var hendes første udstilling i Europa


her er det en masse strimler af plexiglas, der er sat sammen til kugler lidt ala søpindsvin ;-)


Her er det så paptallerkener, der er klistret sammen til en masse kugler, der herefter er samlet til denne organiske figur.


Her havde hun så brugt kraftigt folie, som hun har lavet en masse små kræmmerhuse af og samlet dem til denne kæmpe organiske figur, der fyldte et helt rum. Meget fascinerende.



Det er desværre et meget utydeligt billede, men op af en væg var der stablet klare sugerør, som nærmest dannede en masse små bølger, alt efter om sugerørene var hævet ud fra væggen eller var helt inde ved den.

Udenfor sneede det hele dagen, da vi tog hjem var det den fineste julesne, der dalede. Trods det at det var påske.
Der kommer et par forsinkede indlæg mere, nu hvor mit overskud er ved at komme tilbage. ;-D

 

1 kommentar:

  1. Hvordan mon man finder på at lave kunst af paptallerkener....? Det er meget fantasifuldt.

    Og jeg ser så først lige nu dit indlæg nedenunder. Sender dig de bedste tanker.

    SvarSlet