Jeg har altid haft det godt med pinsen, i midt firserne handlede det om karneval i København, og det var virkelig over det hele derinde. Jeg elsker samba rytmer, har overvejet at det var noget jeg skulle gå til, men kender ingen, der vil med ;-)
For 25 år siden blev jeg gift pinselørdag, det var en flot dag meget lig i dag. Jeg har haft min nu eks-mand til frokost i dag og det var rigtig hyggeligt. Det gør stadig lidt ondt indeni, men der er jo også kun gået halvanden måned, siden beslutningen var taget. Det må godt gøre ondt, men det vigtigste er at vi har et fornuftigt forhold til hinanden.
Jeg bor stadig i nr. 16, man kan ikke lige trylle en anden bolig frem på så kort tid, men det er okay ting tager tid. Så kan jeg nyde min have.
For en uge siden så Magnolien, tulipanerne og Rosenmandeltræet sådan ud, det var så smukt. Det er første gang Magnolien har haft så mange blomster.
I dag ser Æbletræet således ud, som en hel sky, så høje som de er af hvide blomster, der viser sig at have et svagt lyserødt skær når man kommer tæt på.
Rabarberne er da et helt kapitel for sig så høje som de er blevet, og blomsterne har jeg ikke haft tid til at hive af, det plejer jeg for at de ikke skal stoppe væksten af de gode stilke.
For et par uger siden blomstrede min mormors kaktus, den sprang ud om aftenen og var færdig igen næste morgen. Men nu står den med endnu en knop, som sikkert springer ud i aften. Billedet af knoppen er taget udefra og ind af ruden, derfor refleksen af naboens træ
Her på terrassen sidder jeg i skyggen under Klematis og Blåregn, der står lige på spring til at fylde mine sanser med nydelse. Blåregn dufter simpelthen så skønt. Og Skovrankens lyserøde blomster sammen med den svagt violette Blåregn, åh ja det er et skønt syn.



godt du g ex kan tale sammen ,og være sammen ikke mindst for pigernes skyld, det må dog være vemodigt på sådan en pinselørdag og så samtidig jeres " bryllupsdg "
SvarSletVi har det ret hyggeligt sammen, heldigvis ;-) og 32 år sammen smider man jo ikke bare væk sådan.
SletPinsedag for 27 år siden blev jeg gift. Det var d. 18. maj. Selvom det er to år siden, vi gik fra hinanden, gør det stadig ondt....
SvarSletMen en smuk dag var det nu. Både i går og for 27 år siden.
Hvad mon det er med den der 25 års bryllupsdag der skræmmer ?
SletGod pinse Trine. Jeg kan forestille mig, at det er lidt underligt. Men det glæder mig, at du tilsyneladende er ved godt mod, og at du nyder det, der er omkring dig lige nu.
SvarSletTak i lige måde Susanne, håber i får tid til hygge selvom i har travlt med byggeriet.
SletJeg syntes jo osse selv at der var gået for meget sutsko og sofa i vores liv, men havde ikke lige set at det ville føre til brud mellem os.
Men jo mit humør svinger helt vildt ;-)