Det har været forår de sidste par dage, men med udsigten til vådt vejr, besluttede vi at komme lidt ud og få lidt frisk luft efter skole og arbejde i går. Så turen gik endnu engang ned til åen, denne gang med lidt gammelt brød til ænderne.
Forbi mit barndomshjem og de birketræer, jeg har været med til at plante. (huset vi boede i er revet ned for lang tid siden)
Vi endte i den anden ende af byen, hvor vi fik klaret vores indkøb, inden vi vendte næsen hjemad. En dejlig tur, hvor vi så tegn på forår og rigtig meget vand i åen og de tæt liggende arealer. Ja mosen var meget meget våd, det var vel nærmest en sø.
Forleden gik jeg totalt frugt amok i Fakta og fik min kurv fyldt op med appelsiner, klementiner, sharon-frugter og æbler.
I går købte vi så lige nogen bananer og vindruer, så til teen i aften står den på frugtsalat i stedet for chokolade. Men for at det ikke skal blive alt for sundt, skal der vanilje-creme henover, det er det rene mums

Frugtsalat er lækkert. Har du prøvet med lidt lakridspulver i stedet for creme? Det kan så meget anbefales.
SvarSlet