Søndag var vi i zoo og heldigvis var det blevet forår igen, efter en kedelig grå lørdag. Der var godt gang i dyrene på savannen, specielt de tre store zebraføl gav den hele armen med krumspring og tagfat
Tundra-området var vores primære udflugtsmål, da vi endnu ikke havde set, det nye bjørne og ulve-område.
Der var blevet bygget et stort gang-område så man gik højt over området. Det gjorde at man bedre kunne se området hvor de brune bjørne holder til. Samtidig var der lavet en tunnel mellem bjørnegrotten og den gamle isbjørne-grotte. Det lille "bur" i mellem var inddraget til publikum område, så menneske børnene selv kunne kravle rundt på de kunstige klipper.
På planke-bænkene var der skødesløst smidt skind fra dyrene, flest af dem var rensdyrskind, så kunne man sidde der uden og blive kold i måsen. Rundt omkring var der små bål i bålfade og der kunne købes poser med skumfiduser, pinde og kiks. Så det var ret så hyggeligt.
Hos chimpanserne var der også familiehygge, hos denne her hun og hendes 2 unger. Det var en meget kærlig storebror/søster. Det var skægt at se hvordan den nussede omkring moren og den lille unge.
Vi var kommet sent afsted hjemmefra, så vi nåede ikke abehuset, før de ringede med klokken fra klokketårnet og råbte at nu lukkede zoo. (kl. 16).
Da vi kom hjem var vi godt trætte og kunne mærke solen i kinderne, men vi havde haft en dejlig eftermiddag i hinandens selskab.


Herlige billeder. Fantastisk god ide at "indrette" med bålfade og dyreskind. Det giver en anden oplevelse.
SvarSlet