Det har været en meget anderledes weekend end vi havde troet fredag. Lørdag eftermiddag mistede vi nemlig pigernes højt elskede farfar og min svigerfar (hvilket han, efter skilsmissen, pointerede overfor mig, at han altid ville være) Vi vil savne ham helt vildt meget.
I morges ringede Amalie om vi ikke skulle mødes ved Mosehuset i Dyndet, den var Sofie og jeg med på, for vi havde alle brug for at være sammen, kramme og snakke.
Her er lidt stemningsbilleder, det var jo nærmest sommer i dag.
Dyrebørn kan man aldrig stå for så her er nogen gæslinger, lammene fik jeg ikke fotograferet, men de er jo heller ikke så dunede, som disse tre små.
Denne gang tog vi også hen på Malerklemmen, efter at vi havde købt te. Her fik vi både æbleskiver, pandekager, æblekage og varm cacao. Her var det mormor, der gav så vi siger tak endnu engang.
Ser lækkert ud ikke ?
Bagefter tog Amalie og Rasmus med herhjem til lidt aftensmad, ikke helt fair, da de var i bil og Sofie og jeg på cykel. Men det var dejligt at de ville, så vi kunne få hygget rigtig meget og få talt om vores savn. Det var lige hvad vi havde brug for i dag.

Åh hvor trist 😔 så trænger man nemlig til at være sammen og få snakket og det ser bestemt ud til at have været en dejlig dag trods alt ☺️
SvarSletDet var en trist nyhed. Men værdifuldt er det,at I kunne være sammen og dele minderne.
SvarSletDet var trist, men godt at I fik en god dag ud af det. Mosehuset og Malerklemmen er altid et besøg værd.
SvarSletVi havde en god dag, og farfars bisættelse klarede vi i stiv arm, hvor det var guld værd at vi havde hinanden.
SvarSlet