Det er efterhånden blevet en tradition at alle nyfødte i familien, får en hjemmehæklet gravhund fra min side. Så da min yngste fætter meldte ud at nu skulle de sørme have en lille pige, måtte jeg jo igang. ( Her skal det lige tilføjes at jeg først fandt ud af det i november måned, da de sædvanlige jungletrommer ikke havde fungeret helt denne gang).
Så da julegaverne var klaret og givet, så var det tid. Men jeg har smidt min, med blyant skrevne, opskrift væk, som totalt væk. Så det var med at fatte en af dem jeg selv har, og så tælle lidt og rette til.
Men en hund blev det, lidt tyk i forhold til de tidligere, men hvad pokker, det betyder mindre.
Her den 7. februar kom den lille pige så til verden, og hunden blev sendt afsted, den er landet hvor den skal være og forenet med sine to søskende. Så det er lykke.💗
Jeg skrev ikke nogen opskrift ned, tror nemlig at denne her bliver den sidste i rækken, medmindre at mine kusiner og fætre skulle overraske, men sandsynligheden taler ikke for det.
Tror også at jeg efterhånden er meget tæt på at have lavet 15 hunde, så det må vel være ok at stoppe her.
Nogen vil så måske spørge, hvad når du selv skal være mormor ? Til den tid har jeg sikkert fundet på noget andet eller det kommer jeg til, for mine piger vil hellere have noget helt andet, det har de meldt ud for længst. Ja længe før end der kommer kærester til endda, så det er helt afgjort ingen hunde til dem. 💗
Den er nu rigtig sød, men måske det også bare skal blive mellem fætter og kusiner, og døtre skal ha noget helt andet, der er jo også kommet vildt mange nye opskrifter, nu hækler jeg ikke meget, men bliver fristet til at begynde med alle de fine sager man snart kan lave.
SvarSletHvor er den lækker. Og en sød tradition er det.
SvarSletSå er det spændende, hvad dine piger ønsker sig til den tid.
Den er så sød. 15 stk.det er da noget af en bedrift. Spændende hvad dine piger ønsker når den tid engang kommer.
SvarSlet